Premiere: Hør Navneløs’ nye album ‘Lava‘ og læs deres personlige track-by-track-gennemgang

Premiere: Hør Navneløs’ nye album ‘Lava‘ og læs deres personlige track-by-track-gennemgang

Vi skal ikke længere tilbage end 2014, siden Navneløs var aktuelle med det natteromantiske debutalbum ‘Værk’. Den 1. april er danskerne ude med efterfølgeren ‘Lava’, men allerede nu kan du pre-streame hele albummet forneden og blive klogere på gruppens egne tanker om de enkelte sange.

Som det også var tilfældet på den stærke førstesingle ‘Bukseløs’ bliver der leget med et utal af genrer, mens den dansksprogede dybsindighed brænder stærkt, især i Lin Rosenbecks skiftevis messende og lidenskabeligt hviskende vokal, der syder af nordisk bidende melankoli.

Gruppen tager ‘Lava’ med på en miniturné i april, hvor de får følgeskab af nytilkommerne i Franske Piger.

Hør albummet nederst og læs Navneløs’ track-by-track-gennemgang her:

»‘Som en dans på roser’ kom ud af en idé, som Mads spillede på klaver til en øver for et års tid siden – lidt inspireret af Portisheads ‘The Rip’. Efter et par uger var vi dog allerede lidt trætte af nummeret, som byggede på abrupte breaks, og derfor var svært at få til at fungere dynamisk og passe ind i den nye lyd. Johan fik en idé med at droppe Portishead-referencen til fordel for en reference til det britiske band WU LYF – breaks’ne blev fjernet til fordel for en dynamisk trommefigur, og pludselig flød nummeret bare nærmest af sig selv. Samtidig var den oplagte åbner til pladen skabt lige dér.

‘Forhindre-tanke’ bygger på tre temaer, som allerede var på tegnebrættet i sensommeren 2014. Johan havde indspillet dem på sin computer med en lettere cheesy panfløjte-lyd (med arbejdstitlen ‘damn vi skal knalde’…), og vi prøvede forgæves at lave et nummer ud af det, som vi kunne have med på vores intimitetstour i efteråret ’14. Det lykkedes først i sommeren 2015, hvor en ny basgang gav nyt liv til de tre temaer, som nu fungerer som intro, vers og omkvæd på ‘Forhindre-tanke’. Lin havde den perfekte tekst liggende allerede, men det var en stor udfordring – og rod til mange konflikter – at få den passet ind i nummeret. I øvrigt er det vores trommeslager Frederik som spiller saxofonsoloen i outroen – det er første og eneste gang, han nogensinde har spillet sax.

Sponsoreret indhold
Musik og design hænger uløseligt sammen
Sammen med Oh Land vil Bolia hylde det kreative krydsfelt og hæve barren for individuelt design – se mere her.
Bolia

‘Kalypso’ er endnu et nummer, som har forårsaget en del konflikter i sin tilblivelse. Ideen stammer fra en øver i Aarhus omkring julen ’14, hvor der blev indspillet en downtempo demo. Senere prøvede vi at bygge nummeret op omkring et ret avanceret uptempo claves-beat. Vi brugte måneder på at få nummeret til at fungere med det nye beat, men det gik ikke. Det kulminerede til en øver kort tid inden vi skulle i studiet, hvor Johan og Frederik blev så sure på hinanden, at Frederik gik hjem. Vi endte med at tage nummeret tilbage til sin oprindelige tilbagelænede version, og endelig fandt det sin lyd. Titlen kan i øvrigt også læses på græsk.

‘Nedsmeltning’ kom ret meget ud af ingenting. Groovet i intro og vers blev jammet frem til en øver med producer Christian Skjødt, og akkordrundgangen i omkvædet stammer fra en idé helt tilbage fra foråret 2013, og er dermed reelt det ældste element på albummet. Lin havde tidligere præsenteret en tekst, som nærmest på forhånd blev affejet, fordi den simpelthen var for underlig. Men da hun pludselig tog den frem igen og sang den over vores nye idé, var det bare et perfekt match. Det er et ret underligt nummer. Men det rummer nogle elementer, som vi synes passer godt ind i albummets forløb, som jo også har tanken om brudstykker og strøtanker som et grundprincip, hvilket et nummer som ‘Nedsmeltning’ er et ret fint eksempel på.

‘Kig på mig’ var muligvis det nummer på albummet, der var lettest at skrive. Andreas var i gang med at indstille sit guitargrej til en øver og spillede en række tilfældige toner, mens en såkaldt Whammy-pedal var tændt. Johan overhørte det – ‘Spil lige det der igen!’. Det blev til omkvædet på nummeret, og intro og vers kom nærmest af sig selv derefter, ligesom Lins melodi bare faldt på plads med det samme – noget, der ellers har været en udfordring på mange andre numre. Teksten handler om en slags omvendt jalousi blandet med ekshibitionisme, hvilket titlen på nummeret også repræsenterer – så kan man jo tænke lidt over dét.

‘Lunt i svinget’ stammer fra en idé, som Johan præsenterede for os andre i starten af sidste år – dengang vist med arbejdstitlen ‘rock derudaf’. Det var et nummer, som var sjovt at spille og havde en fed energi, men vi var lidt nervøse for, om det ville passe ind på pladen. Samtidigt havde Lin svært ved at finde en passende tekst i sin notesbog. På et tidspunkt tog vi fat på en tekst fra en kasseret idé, og den gav nyt liv til nummeret, som nu i kraft af teksten passede langt bedre ind i albummets forløb. Ligesom ‘Nedsmeltning’ er det et af de små numre, som rummer en særlig stemning og spontanitet, som går godt i spænd med ‘brudstykke’-konceptet.

‘Bukseløs’ er det ældste nummer på albummet. Det kommer oprindeligt fra en techno-idé, som Johan lavede i sommeren 2014. Da vi skulle på tour i efteråret samme år, lavede vi i fællesskab et mere rocket arrangement, som på det tidspunkt passede bedre ind i settet. Med tiden blev vi dog en smule trætte af det, og da vi for alvor begyndte at skrive nyt materiale til ‘Lava’ i foråret ’15, tog vi nummeret tilbage til rødderne og droppede rocken til fordel for synthen. Teksten handler om at fortabe sig i en kærlighed til noget udefinerbart. På et tidspunkt mister man sig selv, og det er som at stå bukseløs på gaden – efterladt med et savn til noget, man ikke ved, hvad er.

‘Kujon’ kom fra et nummer, som Lin havde skrevet på sin højskole. Det var en slags murder ballad spillet på klaver med to akkorder, som blev gentaget gennem hele nummeret. Andreas kom op med en ny akkordsekvens, som blev brugt i verset, og klaveruniverset blev erstattet af tre forskellige synths, ligesom der blev lagt trommer på. Men i studiet kunne arrangementet bare ikke fungere. Frederik og Andreas havde en idé til, hvordan man kunne behandle de indspillede spor, så de fik en lyd, der var mere i tråd med nummerets oprindelige nerve, og vi aftalte, at Lin, Johan og Mads forlod studiet i en time, mens F+A og producer Christian Skjødt kunne arbejde på ideen. Det blev til den nuværende sidste halvdel af nummeret, mens den første halvdel blev genindspillet med klaver som på Lins oprindelige version.

‘Elektrisk hånd’ var et af de sidste numre, vi skrev til ‘Lava’, og det opstod som ‘Kig på mig’ ret pludseligt. Synthtemaet blev til, mens Johan legede med en såkaldt arpeggio på sin synthesizer. Guitartemaet er ligesom flere andre elementer på nummeret inspireret af den svenske techno-producer The Field. Vi havde kort tid forinden talt om, hvorvidt albummet manglede en ‘banger’. Da vi første gang havde spillet nummeret igennem, kiggede vi på hinanden og sagde: ‘Her er bangeren’. Det er et storladent nummer med en stærk opbygning, men det rummer også en intimitet, som er ret interessant i de pompøse rammer. Det har en smule af alt det, som de andre numre på albummet er gjort af, og derfor repræsenterer det på en måde hele albummets stemning og sound – hvilket også var grunden til, at det blev den første single. Og så er det efter vores mening den perfekte lukker på pladen«.