Sivas havde holdet med til overstyret folkefest

»Nu står vi her, en meter fra drømmen«.

Det var lidt af en underdrivelse, da Sivas iført bøllehat gik på scenen i Store Vega lørdag aften og leverede ovenstående linje fra ’Nu vi her’. For selvom Sivas måske ikke har indfriet sin personlige drøm endnu, så har han i løbet af få år nået mere end mange danske rappere kunne ønske sig.

Det er præcis et år siden, Sivas sidst stod på scenen i Store Vega. Dengang var det i selskab med Ukendt Kunstner på deres fælles ’Stein Bagger Tour’. Nu, efter udgivelsen af sit stærke debutalbum, ’Familie før para’, kan Sivas selv fylde spillestedet.

Netop det inkluderende vi er meget illustrativt hos Sivas, for hans musik favner bredt, og det bevidnede publikumssammensætningen denne aften også. Demografisk var det stadig et ungt publikum, men foruden de obligatoriske gymnasieelever og studerende kunne man i crowden også spotte familier, jakkesæt og enkelte, der så ud til at være en del ældre end kernemålgruppen.

Reza, som havde varmet publikum op forinden, blev denne aften suppleret af Tais Stausholm fra Hukaos. De stod ved hver deres dj-pult i hver sin side af scenen, og det var et dynamisk setup, hvor man undervejs kunne følge Tais lave diverse trommemønstre live på sine pads, mens Sivas vandrede frem og tilbage på scenen.

Desværre var der også nogle tekniske problemer, der lagde en dæmper på showstarten, og med en fuldfed skæbnens ironi gik det blandt andet ud over ’Teknik’, der med refrænet »jeg har min egen teknik« er det mest selvbekræftende og egocentrerede nummer på det nye album. Sivas kunne åbenbart ikke høre beatet ordentligt i monitoren og leverede flere linjer skævt, hvilket gjorde at han flere steder afventede backingtracket.

’Para noia’ bragede derudaf med en bas, der fik gulvet til at vibrere, mens Sivas’ vokal overstyrede og forvrængedes til ukendelighed, når han sang til i omkvædet – uden at det var tiltænkt, må man formode. For det lød ærligt talt væsentligt mere skrattet end Sekuoias hårde, men afbalancerede produktion gør på pladen.

Der blev dog rettet op på det, og efter et træk med de mere nedtonede ’Ung igen’, ’Problema’ og ikke mindst megahittet ’Det gode liv’ blev der gearet op til den helt store fest. Resten af koncerten var en langsom opbygning til den helt store kollektive festrus.

Højer Øye dukkede op på ’Hva ska der ske’ og sendte mængder af energi ud til publikum, før Hans Philip fra Ukendt Kunstner kom ind for at fremføre ’Ned’, den stærke ’Lige nu’ fra Ukendt Kunstners nye album og selvfølgelig ’Stein Bagger’, som var svær at få armene ned igen over.

Gilli kiggede ind på scenen under ’Lige nu’, hvilket skabte spontan jubel, men først tog altid skarpladte Branco og Stepz fra MellemFingaMuzik over, da gangstabangeren ’Godfather’ blev fremført. ’C’est la vie’, ’D.a.u.d.a’ og ’Kun hinanden’ fulgte hinanden på stribe i en regulær hitparade, og her var scenen fyldt op med et væld af mennesker. Fra de forskellige rappere til en hypeman til Ali Sivandi fra ’Ækte vare’ til kvinder fra publikum, der blev inviteret op for at danse med. Det var kaotisk og rodet som ind i helvede, og musikken led en anelse under de mange stemmer, der konstant krydsede ind over hinanden, men det var også afsindigt underholdende at se på. For lige så meget, som det handler om musikken, så ved vi, at det også handler om holdet.

Det var en kondenseret greatest hits fra de seneste år i dansk hiphop, og selvom ’Orale’ ville have pyntet sangrækken, så stod det lysende klart, hvor meget spillet har ændret sig. Og det kan man kun være glad for. Det tog lang tid at komme hertil, og at dømme på stemningen i salen og den regulære folkefest har det også været tiltrængt.

Sivas sluttede aftenen personligt af med ’Jaja’, der med sit low-key beat, sine melodiske vers og umiddelbare tilbageholdenhed syntes en pudsig måde at lukke ned på. Men det gav god mening: ’Jaja’ har vist sig som en kontra-banger, en sang, der insisterer på ikke at være en festsang, men alligevel er det. Dens dobbeltsidighed siger en hel del om Sivas’ format som tekstskriver og melodismed og Reza Forghani som beatmager. Det er et nummer, som peger langt ud i fremtiden for Sivas, samtidig med at det peger på et her og nu.

Det her og nu blev så sandelig understreget til aftenens koncert. Sivas var ikke kommet hertil uden holdet, men holdet var heller ikke kommet hertil uden ham. Og de var heller ikke kommet hertil uden os. Meget tættere på drømmen kommer man vel næppe.

Læs vores store interview: Sivas: »Mit største ønske er at komme ud af det bur, vi kalder dansk rap«