Roskilde Festival afslører 29 nye navne – bl.a. Lorde og A Tribe Called Quest

Roskilde Festival afslører 29 nye navne – bl.a. Lorde og A Tribe Called Quest
Foto: Benjamin Lund/Soundvenue

Så er vi i gang igen! Roskilde Festival har netop annonceret 29 nye navne til sommerens program, og her er både legender, talenter og kunstnere, der aldrig har spillet i Danmark før. Lad os springe ud i det.

Dagens annonceringer:
A Tribe Called Quest (US)
Bryson Tiller (US)
Gucci Mane (US)
Lorde (NZ)
47Soul (PS)
Against Me! (US)
Atomikylä (FI)
AV AV AV (DK)
Dub De Gaita – Los Gaiteros De San Jacinto (CO)
High On Fire (US)
Oranssi Pazuzu (FI)
Pert Near Sandstone (US)
Ph/Mr Peter Hayden Band (FI)
Priests (US)
Rag’n’Bone Man (UK)
Rüfüs (AU)
Show Me the Body (US)

Rising / Countdown
Auðn (IS)
AyOwA (DK)
Fugleflugten (DK)
The Kutimangoes (DK)
Modest (DK)
Noah Carter (DK)
Odd Couple (DE)
ShitKid (SE)
Silvester (DK)
Snow Boyz (NO)
Ştiu Nu Ştiu (SE)
Tvivler (DK)

Vi har kåret vores favoritter fra pakken HER, men nævnes skal selvfølgelig hiphop-legenderne A Tribe Called Quest, som sidste år gjorde glorværdigt comeback med ’We Got It from Here… Thank You 4 Your Service’, som vi kårede til det fjerdebedste udenlandske album i 2016. Koncerten på Roskilde Festival bliver Tribes eneste optræden i Skandinavien i 2017.

Hertil giver Lorde endelig sin første danske koncert nogensinde, og den newzealandske sangerinde er altså på vej med sit andet album, som skulle lande i løbet af året. Så forvent masser af nye numre.

I dagens pakke finder man også en række nordiske navne til opvarmningsdagene, Rag’n’Bone Man (der hitter stort med ‘Human’), den r’n’b-influerede rapper Bryson Tiller og trap-pioneren Gucci Mane, der kommer fra Atlanta til Danmark for første gang.

I alt har Roskilde Festival nu annonceret 70 navne til det samlede program, som ender på omkring 175 kunstnere.

Roskilde Festival finder sted fra lørdag 24. juni til lørdag 1. juli 2017.

Læs også: Roskilde Festival – her er de største scoops blandt dagens annonceringer