Beck leverede kort og (mixed) bizness as usual på NorthSide

Han lod vente på sig, den gode Beck, og det var med næsten et kvarters forsinkelse, at et af lørdagens hovednavne indtog NorthSides Blue Stage. Han spillede desuden blot en time modsat de 75 minutter, der var annonceret i festivalprogrammet.

Det begyndte lovende med udsigt til en gentagelse af Becks triumftog på samme festival for to år siden, da en potent ‘Devil’s Haircut’ åbnede ballet. Siden han sidst gæstede Ådalen, har Beck dog udgivet albummet ‘Colors’, som ikke just er den mest inspirerende stund for den californiske multikunstner, hvilket også afspejledes i koncertens serveringer derfra. ‘Up All Night’ og ‘Dreams’ var tomme kalorier og poleret discount-funk, og ‘Wow’ havde på ingen måde dén effekt.

Så var det en anderledes vitaminrig kost, da Beck gavmildt delte ud af godbidderne fra karrierens definerende øjeblikke. ‘Mixed Bizness’ og ‘The New Pollution’ fik lov til at folde sig organisk ud, førstnævnte krydret med en gospelprædikende opfordring: »Let’s take this higher!«

Som sagt, så gjort, og ‘Girl’, ‘E-Pro og ‘Loser’ satte for alvor gang i dansefesten og fællessangen. Gennembrudshittet i øvrigt leveret så veloplagt, at man så igennem fingre med Becks jublende »All my Copenhagen friends«-proklamering.

Det tog også kegler, da han fusionerede en akustisk ‘Debra’ med Princes ‘Raspberry Beret’ og dirigerede et herligt inkluderende a cappella-moment med forsamlingen foran Blue Stage.

Seancen sluttede med en langstrakt ‘Where It’s At’, der blev indledt med The Beatles’ ‘Strawberry Fields Forever’ og herefter muteret med såvel Talking Heads-klassikeren ‘Once in a Lifetime’ som Becks egen ‘One Foot in the Grave’. Imellem disse medleys blev der ydermere brugt dyrebar spilletid på at introducere hele ensemblet.

Bevares, både storsmilende Chris Coleman bag trommerne og guitarist Jason Falkner fortjente da vores hyldest, men det var samtidig ærgerligt, at dette intermezzo var på bekostning af flere sange fra Becks vildt forgrenede urskov af et bagkatalog. Når nu tiden var så knap.

Uagtet det høje bundniveau, han lægger for dagen, var det en lige vel kort fornøjelse og (mixed) bizness as usual for den kulørte multikunstner lørdag aften på NorthSide.

Læs også: Højdepunkter: 13 magiske NorthSide-øjeblikke, vi ikke glemmer foreløbigt

Læs også: NorthSide: Publikums yndlingskoncerter – plus de største skuffelser

Læs alle vores anmeldelser fra NorthSide HER.