Troye Sivans ‘Bloom’ er episk stadionpop om store og små følelser
På Troye Sivans cv står der både popstjerne, skuespiller og Youtube-stjerne. En kombination af beskæftigelser, der måske ville få mange til at ryste lidt på hovedet og afskrive ham som en døgnflue. Men allerede med albummet ‘Blue Neighbourhood’ fra 2015 fik den unge australier gjort den fordom til skamme. Det var et ganske fint popalbum.
Tre år, en afblegning og en næsepiercing senere er Sivan tilbage, og endda med et popalbum, der er mere modent, alsidigt, og ikke mindst velskrevet end debuten. ‘Bloom’ er en opløftende, følsom og helt vildt catchy oplevelse, der slår Troye Sivans talent fast med syvtommersøm.
Albummet åbnes med kærligheds-bangeren ‘Seventeen’, hvis storladne omkvæd har Taylor Swift-agtige undertoner, og herfra tager den ene spændstige popsang den næste. Alle med det samme underliggende queer-kærlighedstema, der klinger langt mere af selvsikkerhed, stormende forelskelse og ikke mindst liderlighed end på debutalbummet.
‘My My My’, ‘Bloom’, ‘Plum’ og ‘Lucky Strike’ er alle skabt til dansegulvet, og selv om Sivans sange er rendyrket mainstreampop, der langt hen ad vejen følger samme skabelon som så meget andet, er der stadig en masse elementer i hans sange, der pirrer og bryder med den gængse EDM-popsang. Der er skruet ned for instrumental-hooks, sidechain og drop-opbygning og op for komprimerede, næsten Bon Iver-agtig baggrundsvokaler, 80’er-klingende plimmelim-synths, underspillede, men komplekse beats og ekstremt charmerende tekstbidder.
Tag bare klaverballaden ‘Postcard’: »I sent you a postcard from Tokyo baby / you never picked it up / I even wrote it in japanese baby / you didn’t give a fuck«.
Tekstligt står Troye Sivan stærkt uden at være stor poesi. Han bruger et hverdagsagtigt sprog, der er relaterbart, og som er med til at skabe den løsslupne, romantiske stemning, som hans blåtonede popunivers bygger på. Det samme gælder i Ariana Grande-duetten ‘Dance To This’, der bare handler om at have en forførende køkkenfest for to. Den har desuden en svært charmerende musikvideo, hvor Sivan og Ariana giver den gas i hvad der ligner en oldgammel gildesal.
På albummet møder man også nedtonede numre som den fine guitardrevne ‘The Good Side’, ‘Heavenly Way to Die’ og afslutningsnummeret ‘Animal’, der (som Sivan også selv har beskrevet det i et interview med Vice) er en vaskeægte stadionkærlighedssang. Endda med tordenvejr og lyden af regn i begyndelsen. Den førnævnte ‘Postcard’ er også et sjæler-højdepunkt, og her får Sivan selskab af en hæs Gordi-vokal i et virkelig velplaceret c-stykke.
De er alle dybfølte kærlighedssange, og selv om de ikke kaster et vildt forskelligt eller nuanceret lys på den samme historie, er det umuligt ikke at lade sig rive ind i Troye Sivans følsomme univers.
Den eneste anke ved ‘Bloom’ er, at Sivans popsange af og til bliver lidt for enslydende. Selv om de allesammen er fyldt med forskellige små musikalske gimmicks er eksempelvis ‘My My My’ og ‘Lucky Strike’ næsten den samme sang. Det fremadstormende stemning gør det dog tilgiveligt, og desuden formår Sivan at tilføje en særlig personlighed til sine sange med sine ekspressive musikvideoer.
‘My My My’-videoen er en fryd for øjet med en dansende Sivan iblandt letpåklædte fyre, og ‘Bloom’ er et queerpoppet mesterværk, hvor han iført læbestift, åbenstående skjorte og kæmpe fjerpragt ligner en smuk krydsning mellem Perfume Genius og Sophie. Og vist nok synger om analsex mellem linjerne.
Troye Sivan er i den grad blevet voksen, og det er en fryd for både øjne og ører at se ham bringe sine stærke fortællinger om seksualitet og queer-identitet ind i den ret så heteronormative mainstream-popverden.
Kort sagt:
Troye Sivan er tilbage med et popalbum, der er mere modent, alsidigt og ikke mindst velskrevet end debutalbummet. ‘Bloom’ er en opløftende, følsom og helt vildt catchy oplevelse, der slår Troye Sivans talent fast med syvtommersøm. Den eneste anke er, at Sivans popsange af og til bliver lidt for enslydende, men til gengæld formår han at tilføje en særlig personlighed til hver af numrene med ekspressive musikvideoer.