Holly Herndons ’Proto’ er lavet i samarbejde med en AI – men det er hendes mest menneskelige album hidtil
Holly Herndon har aldrig været bleg for at bruge gimmicks. ‘Car’, hendes første projekt i albumlængde, var specifikt udviklet til at blive hørt, mens man kører bil. På singlen ‘Chorus’ samplede hun sin browsing-historik. ‘Lonely at the Top’ var den første kommercielt udgivne sang, der sigtede efter at udløse ASMR.
Med albummet ‘Proto’ har Herndon dog taget skridtet videre. Hun arbejder sammen med en række kunstnere, men to kollaboratører er fast inventar i løbet af hele albummet. På den ene side har vi et vokalensemble, som giver albummet nogle øjeblikkeligt forståelige menneskelige følelser. På den anden side har vi Spawn, der er en AI, Herndon selv har udviklet ud fra en gaming-PC.
Det er værd at bemærke, at Spawn ikke har kreeret det hele manuelt. Ifølge Herndon har det været et samarbejde, og det er ikke til at sige, hvor meget der er Herndon, og hvor meget der er Spawn. Alligevel er det imponerende, hvor menneskeligt albummet er. Stort set hvert eneste nummer er opkaldt efter en konkret følelse eller oplevelse, og det er følelser, man kan mærke.
‘Birth’ markerer albummets start, men det markerer også Spawns fødsel. Og fornemmelsen, der emmer gennem hele kompositionen, er, at man oplever en skikkelse tage form og komme til live. På ‘Frontier’ føler man, at man er på opdagelsesrejse gennem mongolske bjergformationer. Og på ‘Last Gasp’, der ganske poetisk afslutter albummet, føles det som at blive kvalt, til der til sidst ikke er nogen luft tilbage i musikken.
Rigtig ofte bliver lyden meget højtragende. Det bliver måske til tider en smule for bombastisk til at bevare albummets ellers noget jordnære tone (eksempelvis på ‘Canaan (Live Training)’ og ‘Crawler’), men selv i disse momenter er Herndons og Spawns lydtapeter overvældende.
At have vokalensemblet med gennem hele spilletiden gør, at ‘Proto’ har noget mere rød tråd end Herndons tidligere udfoldelser. Men tro ikke, at ‘rød tråd’ betyder ensformigt. Bedst som man tror, der ikke er flere måder, man kan benytte vokalisterne på, har Herndon, Spawn og deres samarbejdspartnere noget nyt i ærmet.
Det kan være den ukomfortabelt intime autotune-sang ‘Fear, Uncertainty, Doubt’, det summende, næsten beatboxende Jlin-samarbejde ‘Godmother’ eller den æteriske ‘Swim’, der nærmest lyder som et futuristisk take på new age-musik. Uanset hvad de kaster sig over, har Herndon og Spawn gang i noget, der ikke ses ofte, end ikke i de mange afkroge af dekonstrueret elektronisk musik, der er meget oppe i tiden med kunstnere som Lotic, Sophie og Amnesia Scanner i fortrop.
Herndon har med ‘Proto’ bevist, at hun fortjener at blive nævnt i samme selskab som førnævnte. For ikke alene gør Spawn albummet til noget af et unikum, men selv før jeg var bevidst om Spawns tilstedeværelse, var jeg blæst omkuld af de lyde og koncepter, Herndon her arbejder med. Så jo, Spawn er en spændende gimmick, men lad det endelig ikke distrahere dig fra, hvor god og menneskelig musikken er i sig selv.
Kort sagt:
På ‘Proto’ arbejder Holly Herndon sammen med en AI, og alligevel har hun skabt det mest jordnære, menneskelige album i sin karriere. Albummet er fyldt med spændende ideer, og de forskellige tracks har alle hver især noget unikt at byde på.