Tyler, the Creator afslører alle features og producere på ‘Igor’ (og Frank Ocean er ikke med)

Tyler, the Creator afslører alle features og producere på ‘Igor’ (og Frank Ocean er ikke med)
Tyler, the Creator.

Det var ikke altid vildt nemt at høre, hvem der sang og rappede på Tyler, the Creators nye album, ‘Igor’. Dels var der mange gæster som Pharrell, Kanye og Solange, der blev brugt sparsomt og ukonventionelt. Og dels havde Tyler selv pitchet og forvrænget sin stemme til uigenkendelighed. Stedvis lød han forbløffende meget som Frank Ocean.

Men nu er rapperen altså blevet træt af al spekulationen omkring, hvem der synger hvornår, og han har nu udgivet den officielle liste over samarbejdspartnere, features og producere på albummet. Og der er et par overraskelser blandt.

Frank Ocean er for eksempel slet ikke med på albummet, selv om det tit lyder sådan, og ASAP Rocky er heller ikke med på ‘New Magic Wand’, som mange ellers troede i begyndelsen. På produktionssiden er der dog ingen overraskelser: Det er selvfølgelig Tyler selv, der står bag hele lydbilledet.

Se hele oversigten forneden – det er ikke så svært, hvis altså bare man finder forstørrelsesglasset frem.

Læs anmeldelse: Tyler, the Creator ‘Igor’

Lyt til podcast: Har Tyler, the Creator sagt endegyldigt farvel til rappen? Soundvenues hiphop-podcast analyserer ‘Igor’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold