Taylor Swift synger julen ind på ‘Christmas Tree Farm’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det vælter frem med julemusik i disse decembertider, og selv om Taylor Swift måske er lidt sent ude, kan hun nok stadig nå at indhente sine konkurrenter med sit bud på en juleklassiker, den nye single ‘Christmas Tree Farm’.

Der er nemlig tale om en helt klassisk julesang, som følger alle de traditionelle forskrifter. Vi indleder med en melankolsk jazzintro om julens trængsel og alarm, inden de kære erindringer tager over til minde om julens sande væsen med misteltene, lune pejse, sne og selvfølgelig kvalitetstid med sine nærmeste.

Sangens titel er inspireret af Swifts barndomshjem: »Jeg voksede faktisk op på en juletræsgård. I et peberkagehus dybt inde i slikskoven. Hvor den her sang, sjovt nok, er deres nationalsang«, skriver hun på Instagram.

‘Christmas Tree Farm’ sparer ikke på de klassiske juleelementer som bjældeklang, klokker samt de klimprende klaverakkorder, vi kender så godt fra Mariah Careys ‘All I Want For Christmas’, og med en sød musikvideo med private hjemmevideooptagelser fra Swifts egen barndom må selv den værste Scrooge kapitulere sig til julens ånd.

De charmerende 90’er-optagelser inkluderer blandt andet klip af en meget ung og nuttet Swift, der boltrer sig i sneen iført diverse tidstypiske flyverdragter, ligesom vi ser hende åbne en pakke med hendes allerførste guitar – og resten er som bekendt historie.

Swift annoncerede ‘Christmas Tree Farm’ med meget kort varsel på sin Instagram i går, hvor hun fortalte, at hun – med hjælp fra sine katte – havde besluttet at udgive sangen med det samme, fordi det ville være mærkeligt at vente et helt år.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af