Justin Biebers ‘Changes’ er en ode til den store kærlighed – men resultatet er skuffende energiforladt
I oktober 2016 sad jeg i Parken og bevidnede et cirkus af et sceneshow, hvor vandfald, lys, pyroteknik og utallige sceneskift fløj om ørerne på en fuldstændig udkørt, næsten apatisk popstjerne. Den popstjerne var Justin Bieber. Og koncerten var en del af den verdensomspændende ‘Purpose’-turné, der lidt over et halvt år senere blev aflyst, ganske enkelt fordi Bieber ikke havde mere at give af.
Det var trist at se en superstjerne fuldstændig ødelagt af sit arbejde og det pres, alt omkring ham havde lagt på hans skuldre. Derfor er det også utrolig rart at kunne sidde her i 2020 og lytte til ‘Changes’ (hans første album siden 2015’s ’Purpose’) og faktisk føle, at Justin Bieber ikke længere er et skræmmeeksempel på popindustrien gone wrong. ‘Changes’ viser en forelsket Justin Bieber, der laver den musik, han gerne vil, og som ser verden gennem et knapt så melankolsk filter som på ‘Purpose’.
Men desværre er det også udelukkende den solstrålehistorie, der bærer ’Changes’. For albummet er musikalsk middelmådigt og virker skuffende energiforladt, når man tænker tilbage på den kraft, der var i de helt store pophits på ‘Purpose’.
Alt for mange af sangene på ‘Changes’ er drevet af det samme langsomme, lidt trap-agtige r’n’b-beat, et repeterende synthtema og en forholdsvis anonym melodi, og numre som ‘Available’, ‘Running Over’, ’Come Around Me’ og ikke mindst førstesinglen ‘Yummy’ går ekstremt hurtigt i glemmebogen, fordi de er så ens i stemning og udtryk.
De mest interessante indslag på ‘Changes’ er uden tvivl ‘Intentions’ (hvor Quavo kommer på besøg) og Travis Scott-samarbejdet ‘Second Emotion’, hvor lidt skramlede synthtemaer får numrene til at skille sig lidt ud fra resten af r’n’b-mængden.
R’n’b-universet får undervejs lidt modspil i form af et par rolige guitarnumre som ‘E.T.A’, den overglade ‘That’s What Love Is’ og ikke mindst titelnummeret, hvor Justin Bieber eftertænksomt synger om forandring og stilstand på en ret fin måde. Den slags små betragtninger gør ‘Changes’ vedkommende i glimt, men resten af tiden føler man, at man som lytter næsten afbryder Bieber midt i en serenade for sin udkårne.
For lyrisk kredser hele albummet, og ja, her mener jeg virkelig hele albummet, om forholdet til hustruen Hailey Bieber.
Selv om det er sødt, ømt og til tider også lidt rørende, som på den velproducerede ‘Confirmation’ og slutnummeret ‘At Least For Now’, så er det hele så ensporet romantisk, og albummet føles næsten for privat til, at man som lytter kan få lov til at danne sig sit eget forhold til sangene. Måske skal ‘Changes’ virkelig bare ses som en gave fra Justin til Hailey Bieber?
Accepterer man den præmis, fremstår ‘Changes’ dog som et fint symbol på, hvor Justin Bieber har bevæget sig hen siden nedturen i 2017. Og så kan man egentlig godt leve med, at musikken ikke er voldsomt sindsoprivende.
Men det er altså fortsat ’Purpose’ og ‘Believe’, du skal have inden for rækkevidde, når der skal danses igennem på ægte Bieber-manér.
Kort sagt:
‘Changes’ er absolut ikke Justin Biebers mest spændende album til dato, men det vidner om en popstjerne, der langt om længe har fundet ro.