’Banken – New Normal’
Med ’Banken – New Normal’ har DR2 kastet sig over finanskrisen, for i satireserien følger vi livet i en filial af Kapitalbanken med dertilhørende kundemøder, forretningsudvikling og især personalesager.
Der når dog ikke rigtigt at komme ordentligt fokus på netop krisen og banksektoren, som undertitlen – inspireret af Danske Banks noget fejlslagne post-finanskrisekampagne – ellers lover.
Kun i små glimt møder vi investoren, som kan redde hele forretningen, eller introduktionen af det nye produkt Børnebanken, der gerne skal give Kapitalbanken fuld råderet over kundernes børneopsparinger – og selvfølgelig rådgiveren Henrik, spillet af Jonas Schmidt (nok bedst kendt som den voldspsykopatiske flodhest Dolph), som leger et roulettelignende spil renteswap med en kunde: Tre forskellige rentesatser på tre nedadvendte A4-ark, der rokeres rundt på skrivebordet, præcis som når der spilles ’Find jokeren’ på turiststrøget i en hvilken som helst storby.
Ser vi bort fra disse add-ons, handler ’Banken’ på bedste sitcom-manér mest om den faste personalestab, der foruden finansrådgiveren Henrik tæller kunderådgiveren Inger (Maria Rich) – eller Ann Charlotte, som hun hedder i første afsnit, indtil direktøren beslutter, at »Inger er bedre« – og den nyindsatte bankdirektør Henrik, spillet af relativt ukendte Morten Jørgensen, der gør det rigtig godt som jysk sociopat-chef, der lige starter medarbejdermorgenmødet med en omgang »Hvem synes I, vi skal fyre i dag?« Han vækker i visse scener minder om ’The Office’s David Brent, selvom sidstnævnte trods alt er mere sympatisk og flerfacetteret.
Det er bestemt, når de idiotiske management- og sælgertricks, de fleste er stødt på i deres egen bank, sættes på spidsen, at ’Banken’ er sjovest. Desværre drukner afsnittene alt for ofte i uskøn vulgaritet, og det er hverken DR2 eller omgivelserne, altså bankfilialen, helt tjent med. For når scenen sættes på baggrund af en relativt kompleks hændelse – finanskrisen – behøver man ikke dumme det ned til laveste fællesnævner og vittigheder om voldtægt, selvmord og pædofili. Vi er sgu nået længere end dertil, hvor det at prikke til tabuerne er sjovt i sig selv.
Og så er det altså usmageligt, at der i ottende afsnit slås decideret racistisk plat på de allerærgerligste stereotype roma-fordomme. Her hyrer direktøren nemlig romakvinden Buriska som konsulent, efter at hun har stjålet en rådgivers ur og adskillige andre værdigenstande på blot 18 minutter i filialen, for som bankdirektøren udtrykker det:
»Jeres organisation forsøger at få fat på folks penge, og det gør vores også. I gør det på jeres måde, og vi gør det på vores, og det har jeg stor respekt for«.
Det er simpelthen for billigt. Og noget så ærgerligt, at manusforfatter og instruktør Nikolaj Feifer – talentfuld afgangselev fra Filmskolen 2011 – ikke i stedet bruger muligheden for at gøre op med de fordomme, der hersker om et af de mest marginaliserede folkeslag overhovedet. Satire-tv fungerer bedst, når der sparkes mindst muligt til dem, der i forvejen ligger ned, og det er for nemt at dække sig ind bag den evige undskyldning om, at ’det jo bare er for sjooov’.
’Banken’ kører på den måde for ofte ud af æggepuster-nu-holder-du-kraftedeme-kæft-kælling-scenen fra ’Blinkende lygter’, hvilket måske kunne have fungeret for nogle, hvis det blev gjort helhjertet. Men serien hælder halvt om halvt i retning af vulgær pik-og-patter-humor (»stik din lille tissemand op i Ingers tissekone«, som praktikanten siger i afsnit fire med den diskrete titel ’Voldtægten’), mens serien i andre øjeblikke faktisk byder på subtile og langt mere elegante jokes og replikker i ’The Office’-lejet, som da bankdirektøren til en kunde siger: »Du bliver ikke kriminel af det her. Men du bliver skatteunddrager«.
Man savner flere af den type elegante vittigheder, som man kender fra danske satire-succeser som ’Manden med de gyldne ører’ og ’Drengene fra Angora’, hvor man tydeligt genkender og griner af typerne, uden at det nogensinde bliver stereotypt og ondskabsfuldt. ’Banken – New Normal’ er sjovest, når de medvirkende får lov til at køre den hjem på subtiliteter ad absurdum som den ovenfor. Det er slet ikke nødvendigt med sex og vold for at være rigtig morsom – og da slet ikke på DR2.
Kort sagt:
Med ’Banken – New Normal’ sætter DR2 sig lidt mellem to stole. Og satireserien er klart bedst, når den er mere ’The Office’ end plat og ’Blinkende Lygter’-agtig. Seerne kan sagtens klare flere finanskrise-kommentarer, end serien bidrager med.