’En to tresomt’
Gang på gang gennem filmhistorien er det trygge forhold blevet sat over for den forbudte affæres sexede uforudsigelighed i diverse ménage à trois-scenarier. Men det særlige ved Claus Bjerres friske take på trekantsdramaet er, at det bevidst nedtoner dramadelen – der er ingen knivstikkeri, hemmelighedskræmmeri eller kæledyr, der bliver kogt af forsmåede kvinder.
Bjerre, der er kendt for at have genoplivet de folkelige seriefilm om Lilleper, har med sin nye film sat gang i lidt af en karrieremæssig 69’er: Den brede børnefilm er blevet skiftet ud med en letsindig, sexfikseret og improviseret ungdomsfilm, der udspiller sig i en lejlighed på indre Nørrebro til tonerne af The Felines’ garagepunk.
Filmen kredser om kæresteparret Siff og Lucas, hvis forhold bliver sat på prøve, da den overanalyserende sexologi-studerende Siffs smukke og spontane barndomsveninde Maria (stærkt spillet af Maria Cordsen) flytter ind på sofaen på ubestemt tid. Der går ikke længe, før hun får lokket Lucas med i kanen, og da Siff hurtigt finder ud af, hvad der foregår, foreslår Maria: »Kan vi ikke bare dele ham?« Mod al forventning er Siff ikke kun åben over for eksperimentet – hun går til den nye konstellation med al sin faglige ekspertise og begynder straks at skemalægge gruppens samliv.
Det er tydeligt, at man skal grine af Siffs kiksede karakter og hendes teoretiske tilgang til kærestens utroskab. Men faktisk er det ikke spor sjovt at være vidne til, hvordan Siff skjuler sit lidende selvværd og ædes op af jalousi, imens Lucas ubekymret blærer sig med sine to kærester nede i badmintonklubben. Selv om filmen aldrig foregiver at være et stort eksistentielt drama, så er den ikke lattervækkende nok til at forsvare, at der bliver taget så let på karakterernes følelsesliv.
‘En to tresomt’ forsøger at stille spørgsmålstegn ved tosomhedens suverænitet, og hatten af for det. Desto ærgerligere og mere ironisk er det, at den så ender som en konform og overfladisk hyldest til status quo: det monogame, heteroseksuelle forhold.
Kort sagt:
Med masser af nøgenhed, Nørrebro-location og garage-punk på soundtracket er det tydeligt, at Claus Bjerre har forsøgt at frigøre sig fra sin kommercielle Lilleper-fortid og være ung med de unge. Men bag den frivole facade gemmer sig en konventionel fortælling om to opofrende, unge kvinder, der vil gøre hvad som helst for at holde på en intetsigende fyr.