Mark Ronson var i aftes forbi Ellen Degeneres’ talkshow for at snakke lidt om sin ny plade ‘Uptown Special’ (ude 26. januar), der også er at finde på vores liste over de album, du skal høre i januar. Med sig havde han taget Bruno Mars og resten af ‘Uptown Funk’- drengene, og de fik i den grad folk op af stolene med deres optræden. Sangen har gået sin sejrsgang på de amerikanske hitlister den seneste tid, og begejstringen er da også til at se hos publikum
Få musikere har et CV som Mark Ronson, og han beviser gang på gang, at han kan levere spændende popmusik med en bred vifte af samarbejdspartnere. På ‘Uptown Special’ får han besøg af blandt andre Stevie Wonder og Tame Impalas Kevin Parker, men mon ikke ‘Uptown Funk’ løber med det meste af opmærksomheden det næste lange stykke tid.
Læs også: Breakin’ Sound 2015: De 10 mest lovende udenlandske navne