AMC, den amerikanske kabelstation bag ’Breaking Bad’ og ’Mad Men’, skal genindspille DR’s komedieserie ’Bankerot’. ‘Dexter’-bagmanden Clyde Philips skriver og producerer det amerikanske remake, der har fået arbejdstitlen ‘Broke’.
Den Kim Fupz Aakeson-forfattede DR-serie handler om de to venner Thomas og Dion (Martin Buch og Esben Dalgaard), der både økonomisk og følelsesmæssigt er bankerot. Dion kæmper for at få sit liv på ret køl efter et fængselsophold, mens Thomas plages af mindet om sin afdøde hustru.
Første sæson af ‘Broke’ vil bestå af 10 episoder af en times varighed.
Læs også: ‘Bankerot’ / Anmeldelse
Læs også: 10 skæve til ‘Bankerot’-skuespiller Esben Dalgaard