Yung – en stank af punk

»De spiller for lavt«, sagde en fyr til mig, da han så, jeg noterede kruseduller på blokken. Og med fare for at lyde som ham den midaldrende tyske punk- eller metal-vati, måtte man jo give fyren ret. De første små 20 minutter virkede mest som en lidt for tyst opvarmning til den melodiske og kaotiske larm, som Yung præsterede under koncertens sidste del.

Vi springer derfor en snes minutter frem til Yungs nyeste og enormt riff-lækre single, ’Blanket’, som endegyldigt slagtede småsnakken blandt publikum og udskiftede den med et par, som altid, kærlige moshpits. Frankeret af Yung og eksekveret af en hærdet gruppe smadre-disciple.

Og pludselig stank der noget mere af punk på Rising-scenen, som ellers havde virket en anelse fejlcastet, til de aggressivt huggende sange. »Lidt mindre stroboskoplys, tak«, nåede en af drengene da også at mumle i mikrofonen, før der var tilpas dunkelt til Yungs ind-til benet-æstetik.

Herfra kørte de os over i en helt igennem smittende anden halvleg, hvor sangene åd hinanden i tjept tempo, men hvor der dog også var plads til, at en stille og næsten gennemsigtig instrumental-lullaby kunne highfive med en svulmende og sømandspunket sang som den eminente ’Nobody Cares’.

Mens forsanger og sangskriver Mikkel Holm Silkjær inderligt skrålede linjerne »beautiful girl,« ud i natten, kunne man næsten ikke undgå at få sig et lille Roskilde-øjeblik.

Læs også: Roskilde Festival: Her er vores syv must see-koncerter onsdag