King Gizzard & The Lizard Wizard – regnbuefarvet syrelegeland

Allerede før koncerten fortalte bandnavnet historien om et legesygt og skizofrent australsk band, der bedst kan lide at spille deres psykedeliske rock uden irriterende ting som regler.

Som de kom luntende afslappet ind på scenen lignede King Giz’ syv fuzzy aussies da også mere en gruppe hjemmedrenge hjemvendt fra strandkanten og en helt tilpas koger, end de lignede et band, som i løbet af koncertens næste times tid skulle sparke energisk fra sig.

På skift fodrede de os nemlig med noget så forskelligt som funky ørkenjam, flosset garagerock og tilbagelænet blues – og levede dermed ubesværet op til deres regnbuefarvede ry.

Bedst var de, når den ene genre åd den anden i et manisk miks og holdt publikum nysgerrigt på tæerne. Det var imponerende, at den store bandbesætning – inklusiv blandt andet tre guitarister og to trommeslagere – aldrig mudrede sammen i klumpede lydkollager, men kun forstærkede helheden.

Mindre engagerende var det at se de lidt for trætte drengenøjne, der aldrig helt matchede sangenes, instrumenternes og atmosfærens vitalitet. Et par enkelte gange var det som om, at King Giz med deres lange jamsessions trak sig væk fra publikum mod bagscenens mørke i stedet for at lokke os nærmere.

Mod slutningen blev det lækkert uforudsigelige format cementeret af koncertens afsluttende uendelighedsjam over nummeret ‘Cellophane’, der sendte et dejligt sitrende publikum hjem med bunkevis af lyde, farver og stemninger at tænke over.

Læs også: Roskilde Festival: Syv koncerter du ikke må misse torsdag