CPH:DOX: ’Et hjem i verden’

Der er ingen store armbevægelser i ‘Et hjem i verden’, Andreas Koefoeds collage-dokumentar om en håndfuld børn på Røde Kors’ asylskole i Lynge. Men det er heller ikke nødvendigt. For den stille dramatik i livet som barn på flugt behøver ingen forstærkende virkemidler.

Filmen følger over et år en række børneskæbner, der alle har asylskolen til fælles, men ellers er forskellige. Nogle er lige ankommet og taler kun få ord dansk. Andre har gået på skolen i lang tid og er på nippet til at tage det store skridt ud i det omgivende samfund: At komme i en dansk folkeskole.

I det ukendte, men afmålte tidsrum på skolen leves en række på en gang typiske og usædvanlige børneliv. Nye ting skal læres, venskaber opstår, og mærkedage markeres – på asylskolen giver man chokolade, når man får opholdstilladelse! Parallelt med denne genkendelige hverdag lever børnene med både deres egne og ikke mindst forældrenes traumer.

Flere af børnene er også med til nogle meget voksne samtaler, hvor forældre, lærer og tolk diskuterer skolegang og familiens usikre fremtid. En lærer må opløse en eksplosivt eskalerende konflikt på fodboldbanen. Og Ali fra Afghanistan forklarer på famlende dansk skolepsykologen, at han ikke får sovet nok, fordi han er plaget af mareridt – og hans far råber af rædsel om natten.

Sideløbende med skildringen af børnene opstår også et portræt af læreren Dorte. Hun skal give børnene ro og tryghed under de ustabile omstændigheder, og mens børnene er under et gevaldigt pres. Det synes at lykkes i så høj grad, at tjetjenske Magomed faktisk ikke har lyst til at skulle videre, da han endelig bliver klar til en dansk folkeskole. Han har naturligt nok lært at frygte forandring.

Dortes baggrund og tanker om sin usædvanlige lærergerning fortæller filmen intet om. Men det savner man egentligt ikke – det er børnenes historie, der er i centrum, og det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvordan de voksne på skolen må have det.

De episodiske fluen-på-væggen-scener er adskilt af naturtableauer fra årets gang i Danmark. Udover en række forklarende tekster holder filmen sig til en afmålt registrering af en skolegang under næsten umulige omstændigheder. Og det er i sig selv medrivende og tankevækkende.

Skulle den opskruede debat om den europæiske flygtningekrise have fået os til at miste blikket for situationens egentligt ofre, er ‘Et hjem i verden’ en tiltrængt, nøgtern modgift.