Lidt koldt vand i hovedet, en kop kaffe og så ellers bare i gang. En lille time (og lidt skriveri) senere er dette vores førstehåndsindtryk af Rihannas ottende (og meget balladefokuserede) album ’Anti’, der i nat blev udgivet ganske gratis via Tidal – sang for sang.
1. ‘Consideration’ feat. SZA
Okay – første track fra Rihannas første album i fire år… Skal vi blæses bagover som på ’Phresh Out the Runway’ fra ’Unapologetic’ (2012) eller smøres i gang med en blød ballade som ’You Da One’ fra ’Talk That Talk’ (2011)?
Ingen af delene. Rungende bas og støvede, sløve hiphoptrommer er det første, man hører, inden Rihanna med både jamaicansk accent og på klingende amerikansk synger til en elsker over det minimale beat.
»I got to do things my own way darling«, lyder næsten symptomatisk for, hvad der er i vente. SZA fra Top Dawg Entertainment synger det nedtonede, meget aparte omkvæd, der er mere vokalleg end hook-liderlighed. En spændende start.
2. ‘James Joint’
En 72 sekunder lang kærlighedshyldest som et lille intermezzo allerede ét nummer inde i albummet? I den grad en overraskende placering af det lille track, som havde premiere i starten af 2015.
3. ‘Kiss it Better’
Oh yes – helteguitar! Bare vent til Rihanna spiller i Danmark, og hendes guitarist skal vride sig på scenen under de her lidende guitarakkorder. Det bliver dog aldrig kliché, og ’Kiss It Better’ er en ret fin r’n’b-ballade om pigen, der er så vild med sin fyr, at hun bare gerne vil have det til at fungere – på trods af lidt for meget stolthed.
»What are you willing to do / kiss it kiss it, better baby«, lyder det stærke og (igen) nedtonede omkvæd, der som altid, når der står Rihanna som afsender, indeholder lidt seksuelle undertoner.
4. ‘Work’ feat. Drake
Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg har savnet den gamle, bløde Drake – ham der trækker fraseringerne helt derud, hvor følelserne hænger lige så løst som dollarsedler på stripklubben.
Den Drake har Rihanna vakt til live igen på ’Work’ – en elektronisk bobbende hiphopballade, der godt nok handler mest om sex (der skal arbejdes i soveværelset!), men alligevel præsenterer Drake-guldkorn som:
»If you had a twin, I would still choose you«.
»I spilled all my emotions tonight, I’m sorry«.
5. ‘Desperado’
Så kom der lidt pondus på. Lidt attitude. En forførende, letsindig og autoritær vokalfremføring. Og en bas, der runger i høretelefonerne, som var den optaget i et lille blikskur med et gigantisk lydsystem.
Tempoet er stadig lavt, og det her er bad-ass på en helt anden måde end ’Bitch Better Have My Money’ – og over en ret interessant produktion, der bølger og bobler med spøgelseskor og et hjemsøgende keyboardtema. Et underspillet, men virkelig sejt track.
6. ‘Woo’
En skurrende guitar med alt andet end vellyd som motivation dominerer det Hitboy-producerede track, der bestemt placerer sig som noget af det mest upoppede, Rihanna nogensinde har præsteret.
Autotunet vokal og Travis Scott, der hyler ’woo-woo’ i omkvædet, mens der bliver hamret umotiveret på bækkenerne.
Say woot???
7. ‘Needed Me’
»Mustard on the beat, ho!«
DJ Mustard har produceret ’Needed Me’, og den indflydelsesrige producer gør kun godt for Rihanna. Han har fra start inkorporeret electropoptendenser og mere letsindige elementer i sine skarpe hiphop/r’n’b-produktioner – her med et resultat, som måske er albummets indtil videre mest konforme r’n’b-øjeblik.
Det er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting, og så føles det for et øjeblik rart at høre Rihannas vokal gå klassisk til værks med høje toner og inderlige stemmeføring, der besynger kærligheden i r’n’b-disciplinens ånd. Der går næsten Tinashe i den.
8. ‘Yeah, I Said It’
Et to minutter langt og lidt vel ligegyldigt mellemspil, der mest af alt gør sig bemærket ved at have ensomt piano og chiptune-tendenser i ét og samme track.
9. ‘Same Ol’ Mistakes’
Det største, enkeltstående WTF-øjeblik på ’Anti’ er, at Rihanna har kastet sig over et én-til-én-cover af Tame Impalas ’New Person, Same Old Mistakes’ – lukkeren på sidste års ’Currents’-album.
Altså: Den er godt nok 30 sekunder længere end originalen, men det her er så meget et cover, som et cover kan blive. Tame Impalas Kevin Parker er ene og alene krediteret som sangskriver og producer!
Spørgsmålet om, hvorvidt jeg har brug for at høre dét nummer sunget af Rihanna i stedet for Parker er simpelthen for meget at rumme efter en enkelt gennemlytning! (Den umiddelbare vurdering: Ikke rigtigt…)
10. ‘Never Ending’
’Anti’ har faktisk været relativt eksperimenterende indtil nu, men med ’Never Ending’ er Rihanna tilbage i sporet fra ’FourFiveSeconds’ – en guitarbåret lejrbålsballade med varme trommer, der tøffer af sted som et tog i det fjerne. Et virkelig fint og rustikt popnummer uden ridser i lakken.
Ifølge Genius skulle Dido og sangskriver Paul Herman være krediteret et eller andet sted, da et par linjer i verset bruger samme model som Didos ’Thank You’.
11. ‘Love On the Brain’
Og så blev det tid til soul – old school! Det her lyder næsten som Rihannas udgave af The Righteous Brothers’ ’Unchained Melody’.
Strygere og Rihanna, der synger, at hun er »tired of being played like a violin«, mens orglet kører og korstemmerne på helt rigtig vis gentager alle de vigtigste pointer. Og så rammer Rihannas vokal nogle steder et nyt, naivt, lyst og meget personligt leje, som virkelig klæder hende – inklusive lidt Mariah Carey-agtige fraseringer.
12. ‘Higher’
Endnu et to minutter langt mellemspil, der med lidt strygere mest er til for at eksponere det der rustne, sprøde vokalleje, som Rihanna for alvor foldede ud på ’FourFiveSeconds’ – og som virkelig er godt.
13. ‘Close to You’
Lukketid! Og det med den nok mest balladeagtige ballade på ’Anti’. Sangerinden helt alene over et afmålt piano, hvis toner glider ind i hinanden som de fiktive tårer, der løber ned af RiRis kinder.
Det her er det modsatte af at ’gå ud med et brag’ – men med albummets generelle stil in mente giver det usvigeligt god mening.
Læs også: Kommentar: Rihanna er trådt i karakter – tre vigtige pointer i kølvandet på ’Anti’
Læs også: Rihannas ‘Anti’ er ude nu – download albummet gratis