Will Arnetts ‘Flaked’ er en af de serier, vi ser mest frem til i 2016, og nu er første trailer til serien, der får premiere på Netflix 11. marts med otte afsnit, i luften.
Arnett intager rollen som Chip, en selvkørende og illusionsrig ‘guru’, der er i gang med at lægge et alkoholmisbrug og en ekskone bag sig. Chip bliver forelsket i sin bedste vens crush og prøver at holde situationen oven vande med løgn på løgn, mens affæren blot undergraver hans tilværelse yderligere.
Will Arnett og Netflix har i forvejen et stærkt forhold. Netflix genoplivede ‘Arrested Development’ og har også givet ham rollen som titelstemmen i ‘BoJack Horseman’. ‘Flaked’ har Arnett kaldt sit passion project, og hans samarbejde med Mitch Hurwitz fra ‘Arrested Development’ skal nok komme serien til gode.