Dexter leger Thom Yorke – Se skuespiller Michael C. Halls cover af Radiohead

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I tv-serien ‘Dexter’ spillede Michael C. Hall en retfærdighedssøgende kriminaltekniker med et morderisk dobbeltliv. Siden seriens afslutning har Hall kastet sig over de skrå brædder – ofte i musikalske gevandter – og skuespilleren må være blevet bidt af en gal sanger, da han i lørdags opsatte ‘Radiohead: Obsessed’ med sig selv i syngende front: En koncerthyldest til Thom Yorke og kompagnis karriere og spæde 90’er-indtog.

Hall har tidligere sunget David Bowie i det afdøde ikons Off-Broadway-musical ‘Lazarus’ fra sidste år, samt indtaget hovedrollen i musicalen ‘Hedwig and the Angry Inch’. I sidstnævnte spillede han sammen med Broadway-skuespiller og musiker Lena Hall (de to har på trods af navnet ikke nogen familiære forbindelser), der også deltog i lørdagens hyldest til Thom Yorke og Co.

Som sagt er koncerten allerede løbet af stablen i New York i lørdags, men heldigvis har Hall og Hall delt et par livevideoer fra øvelokalet. Se dem synge ‘Ripcord’ fra ‘Pablo Honey’ i toppen, samt et medley af ‘Thinking About You’ og ’High and Dry‘ forneden.

Læs også: Radiohead annoncerer verdensturné – teaser muligt cover fra kommende album

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af