Steven Spielberg lægger sig fast på ny film – om paver, religion og kidnapning

Sidste år forlød det, at Steven Spielbergs næste film ville blive en adaption af sci-fi-bestselleren ‘Ready Player One’, men nu har piben fået en anden lyd, eftersom Spielberg har lagt et nyt projekt i støbeskeen.

Steven Spielberg starter i 2017 optagelserne til filmen ‘The Kidnapping of Edgardo Mortara’, som også er baseret på en bog. Historien handler om en italiensk-jødisk dreng, der i 1858 bliver taget fra sin familie, så han kan blive opdraget kristent. Hans forældre kæmper for at få ham tilbage, men sagen bliver større og større og involverer pludselig storpolitik, hvor selv Paven bliver indblandet.

Efter en succesfuld modtagelse af ‘Bridge of Spies’ sidste år, har Spielberg igen slået pjalterne sammen med producenterne fra denne og derudover Mark Rylance, der vandt en Oscar for bedste mandlige birolle i netop ‘Bridge of Spies’. Han skal spille Pave Pius IX og er i øvrigt også snart er aktuel i Spielbergs ‘The BFG’.

‘The Kidnapping of Edgardo Mortara’ er sat til premiere i sidste kvartal af 2017.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af