Det kom bag på selv de mest velinformerede tv-kendere, da HBO i april udskiftede Terence Winter som hovedforfatter på deres store dramasatsning, ’Vinyl’.
Det var ikke første gang, ankermænd er blevet verfet af pinden på store tv-serier. Men det her var Terence Winter. Én af de bærende forfattere på serien, der gjorde HBO til kongen af serieland, ’The Sopranos’. Hovedforfatter på ’Boardwalk Empire’. Fast samarbejdspartner med Martin Scorsese.
En fyring af den slags trækker overskrifter, vækker sladder og får uundgåeligt medierne til at ringe med alarmklokkerne. En fyring af den slags skriger »krise«. Selvfølgelig forstærket af, at serien, det hele handler om, langt fra har levet op til forventningerne.
’Vinyl’ blev sat i søen med et ualmindeligt dyrt pilotafsnit (omkring 30 millioner dollars, lyder rygtet) instrueret af Scorsese selv. Det fik en hæderlig modtagelse, og vores egen anmelder kvitterede for eksempel med seks stjerner. Men efter første afsnit er buzzen forstummet. Hurtigt syntes serien om en desperat pladeselskabsboss i 70’ernes New York at falde ned i trætte klicheer om coke, vold og barske mænd. Og publikum stod af: Seertallet faldt med 25 procent efter første afsnit.
Lave seertal er ikke nødvendigvis et problem for HBO’s prestigeprojekter. Men svigter seertallene, skal serien i det mindste være netop det: Prestige. De skal være elsket og blive diskuteret af dem, der ser med, medierne skal skrive kloge og begejstrede artikler, de indviede skal crave efter, at flere kommer med på vognen.
Men ’Vinyl’ lander midt imellem og ingen steder: Få ser den. Ingen snakker om den. En farlig cocktail, der måske har fået HBO til at fortryde, at de allerede tidligt gav grønt lys for sæson 2. Og det er selvfølgelig baggrunden for, at de var nødt til at tage drastiske midler i brug: Ud med Winter, ind med Scott Z. Burns, manuskriptforfatter bag ’The Bourne Ultimatum’.
Flere vægtige medier har efter Winters exit og ’Vinyl’s fiasko skrevet om krise i HBO’s dramaafdeling (der i øvrigt fik ny chef i januar). Mens komedieserier som ’Girls’, ’Veep’ og ’Silicon Valley’ er genstand for masser af buzz, er HBO i en sjælden tørke på dramafronten, hævdes det.
»Bortset fra sit ene store hit (’Game of Thrones’, red.) finder HBO sig selv midt i en årelang kreativ lavkonjunktur, når det kommer til dramaer«, skrev Josef Adalian forleden hos Vulture.
»Faktum er, at HBO ikke er kommet med et ubestrideligt dramahit siden ’Game of Thrones’ startede i 2011. Og mens kanalen har stået over for kreative tørkeperioder i fortiden, har den aldrig gjort det i et så konkurrencepræget landskab, hvor så mange rivaler (Netflix, Amazon, AMC, FX, Showtime) lancerer prestigeprojekter på linje med betalings-tv-konkurrenten«, fortsatte han.
The Playlists Oliver Lyttelton argumenterede for nylig i samme dur:
»Med ’Girls’, ’Veep’ og ’Game of Thrones’ på vej mod deres slutning inden for de næste få år sidder vi med et overraskende tyndt line-up, og de sidste års kreative krise er kun lige begyndt at vise sig, for de største problemer har ikke været de serier, der klarede det til skærmen og skuffede, som ’Vinyl’, men dem, der slet ikke så dagens lys«, skriver han og påpeger, at hele seks serier fik grønt lys for siden at blive skrottet, heriblandt to David Fincher-serier, ’Lewis & Clark’ med Casey Affleck og Matthias Schoenaerts og Steve McQueens ’Codes of Conduct’.
Lyttelton mener, at HBO har hvilet en smule på laurbærrene, og det kan ifølge en artikel fra februar i The Hollywood Reporter skyldes, at kanalen, der altid har været kendt for sin hjerteblodsbrændende insisteren på kvalitet, er blevet inficeret af den bundlinjefokuserede corporate-kultur, der i dag kendetegner de fleste mediehuse. HBO spiller en afgørende rolle for overskuddet hos sin ejer, mediegiganten Time Warner, der er presset på andre fronter, heriblandt fra filmstudiet Warner Bros.
The Hollywood Reporter citerer et anonymt HBO-talent for, at kanalen stadig er et godt sted at arbejde, men at de ikke længere former og ælter projekterne med en så rolig hånd som tidligere.
Men er der noget om det? Kan man med rimelighed sige, at HBO er i dyb dramakrise?
På den ene side…
… virker det paradoksalt at snakke om HBO-krise i disse uger, hvor ’Game of Thrones’ sidder så tungt på buzz og seertal. Selvom serien efterhånden har fem år i tornysteret, sætter den stadig dagsordenen, og det bør man ikke bare tage for givet. Husk på, at HBO lavede en pilot af serien, som de skrottede for at lave en ny, der så blev til den serie, vi kender i dag. ’Game of Thrones’ var med andre ord langt fra en sikker succes.
Det kan også virke urimeligt at anklage kanalen for ikke at tage chancer, når de samtidig har en serie som ’The Leftovers’ i den aktuelle portefølje. Der findes vel næppe en serie på tv lige nu, som eksperimenterer i samme grad som denne: Vanvittige cold opens, vilde spring i tid og sted, metafysiske tematikker, surrealisme… Det her er ikke middle of the road.
Kritikerne er også lovlig hurtige til at strege ’True Detective’ fra regnskabet. At sæson 2 floppede, findes der dårligt to meninger om, men det ændrer ikke på, at kanalen med første sæson skabte en af de mest forbløffende nye serier i dette årtusinde, vel at mærke ved at tage chancen med et – på det her niveau – ubeskrevet blad, Nic Pizzolatto.
Også parløbet med David Simon, der senest lavede den glimrende miniserie ’Show Me a Hero’, bør fremhæves, hvilket leder os hen til HBO’s kommende projekter. Simon er på vej med en serie om pornoindustrien omkring Times Square i 70’erne, og vi kan også se frem til storproduktionen ’Westworld’, en miniserie fra brillante Paolo Sorrentino, ’The Young Pope’, Sara Jessica Parkers ’Divorce’ samt Nicole Kidman, Reese Witherspoons og ’Dallas Buyers Club’-instruktørs Jean-Marc Vallées ’Big Little Lies’.
Ingen af disse kan rubriceres som sikre kort.
Endelig kan det ikke ignoreres, at HBO producerer den ene originale halvtimesserie efter den anden, fra de rendyrkede komedier som ’Veep’ og ’Silicon Valley’ til de eksperimenterende ’Enlightened’, ’Looking’, ’Girls’ og ’Togetherness’.
På den anden side…
… må man bemærke, at ’Game of Thrones’ lige nu sidder bekymrende alene på tronen for den type længerevarende dramaserier, som har udgjort grundstenen for deres position i toppen af tv-hierarkiet.
Seertallene for ’The Leftovers’ har været meget små, og serien lukker efter den kommende tredje sæson. ’Game of Thrones’ har formentlig kun én sæson (delt op i to halvdele) tilbage. Og det virker tvivlsomt, at ’Vinyl’ kan genopfinde sig selv i en grad, at den kæmper sig tilbage i folks bevidsthed.
HBO er i hvert fald stærkt afhængig af, at en serie som ’Westworld’ bliver en stor succes, og det er måske derfor, produktionen måtte tage en uventet pause, så forfatterne kunne give de sidste manuskripter en ekstra runde.
Mens HBO stadig dufter lidt for meget af sammenbidt maskulin antihelt, sprudler kreativiteten andetsteds. HBO er ikke længere alene om at lave gode serier eller give frie tøjler til de kreative. En kanal som FX med overboss John Landgraff i spidsen står lige nu stærkere på dramafronten end HBO med den fænomenale ’The Americans’ (nu på fjerde sæson), den hyperpopulære antologiserie ’American Crime Story: The People vs. O.J. Simpsons’ og ikke mindst ’Fargo’, der har væltet de fleste bagover.
AMC kan mønstre den mest sete tv-serie i disse år overhovedet, ’The Walking Dead’, sammen med tårnhøj kvalitet i ’Better Call Saul’ og sleeper-hittet ’Halt and Catch Fire’. Netflix har ramt zeitgeisten med ’Orange Is the New Black’ og ’House of Cards’ og trækker formentlig store seertal med ’Daredevil’ og ’Jessica Jones’.
Så sandheden er måske, at HBO ikke gør det dårligt på dramafronten. Men de har stået stærkere – og lige nu er der andre, der gør det bedre, hvis man krydsmåler på kvalitet, buzz og kommerciel gennemslagskraft. Efter ’Game of Thrones’ får de hårdt brug for serien, som fans slet ikke kan få nok af på den lange bane over seks-syv sæsoner.