Her er sommerferiens fedeste fester – Trailerpark, Beyoncé-hyldest, bølger og masser af bas

Mens alle er på ferie og festivaler, er der heldigvis stadig gang i byen. Vi har samlet julis stærkeste fester på markedet.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fransk visit på Jolene
Med mellemrum byder Jolene på fransk visit, når klubkonceptet The French Embassy tager over og inviterer elektroniske talenter fra Frankrig til Kødbyen. Fredag er der tre parisiske producere og dj’s på plakaten i skikkelse af Le Loup, Suleiman og Cam & Alex, der byder på hvert sit originale take på house-genren.

The French Connection
Fredag den 8. juli
Jolene
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ny klubaften på Bakken
Fredag har Bakken i Kødbyen premiere på en ny klubaften, Voyage, hvor konceptet er, at aftenens dj’s spiller genrer og ting fra pladetasken, de ellers ikke plejer. Ankermænd på aftenerne er Rasmus Bro og Kasper Melchior, der denne aften har inviteret den københavnske producerduo Wilma som prøvekaniner bag pulten.

Voyage x Bakken
Fredag den 8. juli
Bakken
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Årets basfest
Årets vildeste basfest vender tilbage for syvende gang, når Bas Under Buen endnu engang stiller de helt store Funktion One-højttalere op under Bispeengbuen på Frederiksberg.

Arrangementet er som altid gratis, og publikum kan se frem til otte timer med dub, trap, reggae, dubstep og en masse andre genrer, hvor bassen er det foretrukne våben. En lang række dj’s er linet up til formålet, og man kan blandt andet få blæst ørerne af i selskab med Fabian Mazur, Code Walk, Beastie Respond og Bwoy De Bhajan.

Bas Under Buen
Lørdag den 9. juli

Bispeengbuen
Læs mere om arrangementet på Facebook

 Christiania fester igennem
Lørdag bliver Christiania omdannet til noget af en festcentral, når fristadens sommerfest løber af stablen. Her kan man fra kl. 18 opleve forskellige live-acts, men rutinerede pladevendere som Phase5 og Niko DeFrost også er hyret ind. Det er ikke offentliggjort, præcis hvor arrangementet løber af stablen, så gå efter lyden.

Sommerfest på Christiania
Lørdag den 9. juli
Christiania
Læs mere om arrangementet på Facebook
 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Hot town!«
Hvis du synes, der er lidt for langt fra København til både Thy og Tisvilde, kan du slå lejr inde omkring Huset i København. Her vil en række danske talenter indtage Husets gårdhave i tre dages tid til den nette sum af en entrépris, du selv bestemmer – men læg nu alligevel lige lidt håndører i projektet, da det går nemlig til næste års festival. På dette års plakat finder vi blandt andre Aksglæde, Masasolo, Helmet Compass, Morgan Square og Astronaut.

Summer in the City Festival
Torsdag den 14. – lørdag den 16. juli
Huset KBH
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

No3-stjerneskud under åben himmel
Også Pumpehuset åbner op for en slags københavnsk sommerfestival – denne har dog strakt sig i to måneders tid og har i sinde at fortsætte godt to måneder endnu. En af de mange aftener, hvor portene i Byhaven åbner op for musik under åben himmel, er den 15. juli, der står i både fredagens, festens og No3s tegn. Det københavnske label har nemlig sat artrave-duoen Fae og synthpop-talentet Devon Sevon på plakaten.

Fae x Devon Seven x Pumpehusets Byhave
Fredag den 15. juli
Pumpehusets Byhave
Læs mere om arrangementet på Facebook

VillaMansion, musik og middag
På det københavnske Østerbro ligger en gammel herskabsvilla, der igennem godt et århundrede har dannet rammerne for alt fra teatre til suppekøkkener. Denne aften åbnes dørene i villaen for et event, der byder på både chillede musiksessions i haven, fællesmiddag med Broderskabet i baggården samt sweet tunes leveret af Vektor-, Apeiron- og Ectotherm-navne til den lyse morgen.

Villa
Lørdag den 16. juli
Krausevej 3, København Ø
Læs mere om arrangementet på Facebook

13230090_514951935357241_8103756642318604002_nLydbølger ved bølgerne
Når Bølgen denne lørdag eftermiddag skyller ind over Kalvebod Brygge, bliver det med kolde forfriskninger, madboder og masser af musik. Bag pladerne finder vi blandt andre Djuma Soundsystem, Thomas Madvig, Mashti Project og Jean van Baden, så det burde næsten ikke være til at undgå, der er en eller to stykker, der leverer toner, man kan være på bølgelængde med.

Bølgen
Lørdag den 16. juli
Kalvebod Brygge, København
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Trailer-bash
For tiende år i træk inviterer Trailerpark Festival i selskab med Art Rebels ind i deres farvestrålende vesterbroske trailere med både koncerter, dj’s, kunst og tech-events på programmet, der strækker sig over tre dage. Musikplakaten prydes i år af navne som Liss, Phlake, Gold Panda, Section Boyz, Vinnie Who, Gilli og Jamaika.

Trailerpark Festival
Torsdag den 28. – lørdag den 30 juli
Enghavevej 80, København
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

God save the Queen
Uanset om du er blandt de heldige, der skal ind og se Beyoncé dominere Parken den 24. juli eller ej, er der altid mindst 99 gode grunde til at hylde Queen Bee. Derfor omdanner Rust sine lokaler til en glohed Bee-hive med (vodka-spiked) lemonade på kande. De lover forresten, at Becky with the good hair ikke er inviteret.

Beyoncé Tribute Bash
Lørdag den 30. juli
Rust, København
Læs mere om arrangementet på Facebook

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af