I dag er det Internaut-dag. Det markerer 25-året for den brede, offentlige adgang til internettet. Med andre ord markerer vi i dag, at internettet som vi kender det, så at sige blev givet fri. I den anledning har vi samlet de syv vigtigste, sociale nybrud, vi har fået via det verdensomspændende vide net.
Meget er sket siden 23. august 1991, hvor private brugere for første gang kunne oprette en bruger og få adgang til internettet. Internettet er vokset og vokset og samtidig føles det som om, vi bevæger os på et tiltagende mindre område.
I dag føles det som en ret forældet måde at kommunikere på, men et af de klart vigtigste argumenter for at være på internettet i løbet af 90’erne var at have en email-adresse. Hotmail, Gmail, Outlook og Yahoo er nogle af de største mailudbydere, mens Sol og Jubiimail er for ægte connaisseurs.
I 90’erne var det revolutionerende at sende information fra person til person i løbet af få minutter til sammenligning med brevpost. I dag bruges majoriteten af private indbakker til spam fra prinser på en sydhavsø eller kvitteringer fra internethandel.
Chat-apps
I takt med at internetforbindelser er blevet bedre og mere mobile er chat-apps også blevet mere populære – og er i et vist omfang ved at overtage markedet fra emails. De fremherskende apps er Facebook Messenger, WhatsApp, Skype og WeChat, men stort set alle sociale apps i dag har en chat-funktion, for eksempel Snapchat.
Chat-apps har haft en del desktop-forløbere, såsom mIRC og MSN Messenger. Det er næsten paradoksalt at tænke på, at vor tids førende chat-apps først for nylig er nået op på siden af MSN Messenger i funktionalitet. Det understreger den langvarige proces det har været, at gøre internettet udbredt alle vegne.
I takt med chat-apps stigende popularitet er SMS til gengæld blevet mindre og mindre brugt.
Skype
Videokommunikation er en fast bestanddel af alle gamle visioner om fremtiden. Dengang forventede man dog, at det ville foregå over telefonnettet. Men også den tørn har internettet overtaget.
Skype kan ikke tage hele æren for udbredelsen af webcamkommunikation, men har sandsynligvis været den fremmeste eksponent for, at kommunikation med video nu er en relativt integreret – om end stadig relativt akavet – del af hverdagen.
Det danskudviklede Skype formåede at blive et af de få internetbrands, man rent faktisk bruger som et udsagnsord og selvom videokommunikation nu også foregår på et hav af andre apps, så vil Skype stadig stå blandt pionererne.
Streamingtjenester
I den store sammenhæng er det nemt at afskrive musikstreamingtjenester som intet andet end et komma i internettets historie, men som kulturforbruger er det – ved siden af YouTube – blandt de vigtigste begivenheder. Med et var ikke bare den musik, der kunne være på et kassettebånd, en CD eller på din mp3-afspiller tilgængelig – men al udgivet musik stort set.
Da de store tjenester som Spotify og siden Apple Music og Tidal fik hul på bylden og begyndte at tiltrække kunder, skete det på et tidspunkt, hvor musikbranchen var desperate efter nye indtægtskilder.
Streamingtjenester har stadig ikke åbnet portene til musikbranchens fordums CD-himmerige, men at dømme efter den stigende brugertilslutning går det den rigtige vej.
Det er svært at pege på én begivenhed, der med et slag revolutionerede internettet. Men det tætteste vi kommer er nok Googles åbning i 1998. Der fandtes andre søgemaskiner, der indekserede alle sider på internettet og gjorde dem søgbare, men Google gjorde det meget bedre end alle de andre – og gør det stadig.
Google har gjort det til hele sin virksomhed, at de ved, hvad du gerne vil finde frem, før du selv gør det. Det kan umiddelbart godt være skræmmende, men ikke desto mindre har det gjort livet på internettet uendeligt meget lettere.
En stor konkurrent til Google, hvis vi snakker social gennemslagskraft på internettet, er Facebook. Takket være Facebook er vi alle sammen blevet koblet lige så meget sammen på internettet som i den virkelige verden. Facebook har fuldstændig ændret måden, vi kommunikerer på, hele vores begrebsvæsen og distributionen af nyheder.
Som med de andre mastodonter i techbranchen har Facebook dog også en bagside. Vi bruger for meget tid på det, vi bliver suget ind i politiske osteklokker og vi bliver fordummede, lyder kritikken. Men forestil dig et internet uden Facebook, hvor det er umuligt at finde frem til gamle venner, hvor du ikke kan logge ind på tredjepartstjenester med et enkelt klik og hvor alle dine kontakter bruger forskellige tjenester.
Like-knappen
I forlængelse af forgående var det et afgørende øjeblik i internettets historie, da Facebook i 2009 fik en like-knap. Den blev lynhurtigt en slags social valuta, der spredte sig som ringe i vandet til samtlige sociale medier. En valuta, man kunne belønne det bedste og mest engagerende indhold – og samtidig et parameter for Facebook til at afgøre, hvilket indhold, der fungerede bedst.
Facebook var ikke de første til at indføre likes – forskellige messaging boards havde i årevis brugt upvotes og downvotes til at vurdere indhold. Men med Facebook blev det en videnskab. Like-knappen skabte nærmest jobbeskrivelsen social media-manager, der skulle forsøge at gennemskue i særdeleshed Facebooks algoritmer. Siden har YouTube og Twitter introduceret lignende funktionaliteter og Facebook har udvidet med samlet set seks reaktioner.
Men som med så meget andet på nettet, så blev like-knappen også en forbandelse for indhold, der nu i tiltagende grad skal passe ind i en bestemt skabelon for at få mange likes.
Meget er i sandhed sket i internettets første 25 leveår. Forestil dig så lige, hvor forældet denne gennemgang vil føles om 25 år.
Læs også: Fordom bekræftet: Katteejere er sørgelige singler, ifølge Facebook undersøgelse