INTERVIEW. Oscar Giese og Anders August vil udfordre den måde, vi ser politiet på.
Med deres nye DR-dramaserie ’Uniformen’ skriver de sig ind i en lang dansk tv-tradition for politihistorier, der indbefatter succeser som ’Strisser på Samsø’, ’Anna Pihl’, ’Ørnen’, ’Forbrydelsen’ og ’Rejseholdet’, og nyere serier som ’Sommerdahl’, ’Legenden’ og ’Kastanjemanden’.
De to serieskabere Giese og August vil rodfæste fortællingen i virkeligheden for at tegne et nuanceret billede af, hvad det vil sige at arbejde som politibetjent, som de udtrykker det, da jeg møder dem til en snak forud for seriens premiere på fredag.
Og det gør de ved at lade fortællingen tage udgangspunkt i livet på Politiskolen.
Her møder vi den nyindsatte rektor, Sanne Hammerby (Lene Maria Christensen), som skal gentænke skolen som uddannelsesinstitution for at vende de nedadgående ansøgertal, men hurtigt får en helt anden sag at tænke på: Under sit praktikophold skyder den unge politielev Youssef (Soheil Bavi) en ung mand, efter en omgang værtshusoptøjer i Taastrup ryger ud af kontrol.
Sagen får konsekvenser for politifolk i alle geledder, heriblandt også nystartede elever Freja og Liv (Clara Rosager og Mathilde Arcel), og den forsigtige Tobias (Gustav Giese), der selv er vokset op i Taastrup-området.
Oscar Giese, der også er kendt som skuespiller, fik idéen til serien, mens han stadig gik på Filmskolens manuskriptlinje.
Hans oprindelige tanke var en politiserie fortalt fra elevernes perspektiv, som handlede om at gå fra at være ung og civil, til at tage en uniform på og blive en autoritet. Han pitchede ideen til DR, der foreslog, at han blev knyttet sammen med en mere erfaren skrivemakker, og her faldt valget på Anders August.
August har mange år som manuskriptforfatter bag sig på alt fra DR-serien ’Bedrag’ til film som ’Superclasico’, ’Dirch’, ’Sommeren ’92’ og ’De lydløse’.
Hvilken research lavede I til serien?
Giese: »Vi har haft et ret tæt samarbejde med Politiskolen ude i Brøndby og har været derude mange gange på besøg. Vi har haft møder med rektor og underviserne og interviewet eleverne, og så har vi haft en fast politikonsulent ansat på serien, som vi har kunnet kontakte, og som også har været med på set for at faktatjekke, at der er overensstemmelse mellem virkeligheden og det, der sker i serien«.
»Og så har vi læst deres skolebøger, som vi har taget konkrete øvelser fra og brugt i serien. Det garanterer selvfølgelig ikke, at alting er 100 procent i overensstemmelse med virkeligheden, men det har peget projektet i en retning, hvor det føles autentisk«.
August: »Vi har brugt det som inspiration til at skylle en masse klichéer ud, som vi kender fra politiserier. Man finder ud af i sådan en research, at det ikke er, som man ser på film. Det har været spændende at finde ud af, at ja, der er lærebøger, men der er sindssygt mange nuancer i det, så du kan ikke altid bare gøre, hvad der står i bogen«.
Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med politiet?
Giese: »Jeg synes, der er rigtigt mange grunde til at beskæftige sig med dem, der har voldsmonopol i et land og har ansvaret for at håndhæve loven. Magt er også ansvar, og jeg synes, det er spændende at kigge på dem, der besidder magten. Dem, der har hjemmel til at gøre nogle ting, vi andre ikke må«.
»Vi lever i en tid lige nu, hvor vores tiltro til autoriteter bliver udfordret, og her tænker jeg på de storpolitiske linjer, men hvis man koger det ned til ens egen nærhed, er det spændende at forholde sig til dem, der har ansvaret, og hvordan de forvalter det ansvar«.
August: »Jeg tror, det siger meget om et samfund, hvordan forholdet er til politiet. Er det et samfund, hvor det er os-mod-dem? Er man bange for politiet? Eller er det et tryghedsskabende politi? Vi skal stille os kritiske over for politiet, men samtidig anerkende, at der er et menneske bag uniformen«.
Hvad var udfordringerne ved at forløse serien?
Giese: »Det er svært, når man arbejder i gråzoner, ikke at komme til at tippe for meget den ene eller anden vej. Jeg tror, det er det, vi har brugt mest tid på at diskutere i manusrummet – hvornår bliver det for meget det ene eller for meget det andet?«.
August: »Ja, og så har det været en udfordring at huske, at det er en serie om karakterernes ansvar og moralske kompas, for det er enormt fristende, når man skal finde på seks timers drama, lige at klippe til nogle blå blink og en masse politiaction. Men vi ville gerne have, man kunne mærke historien på en anden måde. Uden at det bliver kedeligt, selvfølgelig«.
I første afsnit optræder underviseren Jan, som tager meget hårdhændede metoder i brug, når han skal lære eleverne fysisk magtudøvelse. Hvad vil I skildre med den karakter?
Giese: »Jan er en af de mere ensfarvede karakterer i serien og repræsenterer lidt den gamle skole af betjente. Han er måske også lidt fordommen om en betjent, der på klingende jysk prædiker de gammeldags værdier i politiet, og så legemliggør han det opgør, som den nye rektor skal ind og gøre«.
August: »Han er en kropsliggørelse af den meget klassiske politi-psykologi, som stadig findes derude, hvor man mener, at de kun forstår det, hvis de får én på lampen. Og det er farligt derude i virkeligheden, så fra hans synspunkt kan man sagtens forsvare det. Det er en holdning, som man støder på, og det er en filosofi, de kæmper meget med hos politiet. Det er den tanke, vi gerne vil ind og udfordre, sætte spørgsmålstegn ved og nuancere«.
På den anden side står Sanne så og repræsenterer nytænkningen. Hvordan vil I beskrive hende som karakter?
Giese: »Der har været problemer på Politiskolen med for lave ansøgertal. Det har de været meget offentlige omkring, og det syntes vi var et spændende udgangspunkt dramatisk. Så skulle vi ligesom have en karakter, der kommer ind og skal foretage en ’Operation Morgenluft’, og det er det, hun bliver inkarnationen af«.
August: »Sanne er et menneske, der har viet hele sit liv til politiet, og det er også en type, vi er stødt på flere gange. Hun har været i politiet siden sine start-20’ere, og hun har mødt sin mand på Politiskolen. Hun har viet hele sit liv til politiet – med store omkostninger til følge. Hun repræsenterer et hårdt, men omsorgsfuldt politi. Det er det, hun tror på, og det, hun kæmper for«.
Hvorfor faldt valget på Lene Maria Christensen til den rolle?
Giese: »Hun var bare for fed! Jeg elsker hende virkelig som skuespiller og har altid været fan af hendes arbejde. Hun spillede min mor i min skuespildebut i ’Nordvest’ i 2012, så hun har altid haft en moderlig plads i mit hjerte. Jeg synes, at Sanne-karakteren besidder en moderlig omsorg, og det favner Lene Maria helt vildt godt. Samtidig har hun en underliggende styrke, ideologi og vilje, som klædte karakteren godt«.
August: »Det korte svar er vel, at vi syntes, hun var den bedste. Jeg har arbejdet sammen med hende tilbage på første sæson af ’Arvingerne’, og hun er bare en fed, menneskelig og relaterbar skuespiller. De kvaliteter syntes vi var meget vigtige for Sannes karakter«.
Der opstår også spændinger mellem de studerende Freja og Liv – hvad repræsenterer de to karakterer?
Giese: »Det kommer også fra vores research. De er elever, der er konkurrence-orienterede. De er meget ambitiøse, og det skaber de her high school-agtige stridigheder internt på holdene. Det syntes vi var vigtigt at få med i en skoleserie fra et genre-perspektiv«.
»De repræsenterer også to forskellige værdisæt. Der er Freja, som kommer ud af en politi-familie. Hun har læst alle skolebøgerne på forhånd og tror, hun skal ind og være perfekt. Og så er der Liv, som er mere ideologisk og blød i sine værdier. Så det er også to typer mennesker, der skal finde en måde at være i den samme verden på«.
»Det er ret vildt, når man bevæger sig rundt ude på skolen, for man kan finde alle typer mennesker. Alle demografier, aldre og køn. Det var fedt at opleve, at det er en del af det danske politi«.
Hvad håber I, seerne tager med sig fra serien?
August: »Serien stiller et spørgsmål: Hvad kræver det at bære vægten af uniformen? Hvad kræver det af et menneske at leve op til det ansvar? Det vil vi gerne sætte under lup. Ikke et for eller imod politiet, men et humanistisk billede af, hvad det vil sige at have det ansvar, og hvilke høje krav vi skal stille til politiet«.
Giese: »I en tid, hvor ting ofte bliver sat sort-hvidt op, synes vi, det er spændende at lave en serie, der ikke maler det så tydeligt op, men i stedet stiller spørgsmålet: Hvad foregår der inden i dig, når du skal tage den beslutning?«.
’Uniformen’ har premiere på DR TV 20. februar.