Lige så berømmet Alfred Hitchcock er for sine talrige bidrag til filmhistoriens kanon, lige så herostratisk berømt er han for sit besidderiske forhold til sine kvindelige skuespillere, som i årene efter mesterinstruktørens død i 1980 er stået frem med beretninger om den psykiske tortur og chikane, de blev udsat for på settet.
Men for Tippi Hedren, kvinden fra ’Fuglene’ og ’Marnie’, stoppede det ikke dér.
I sin nye selvbiografi ’Tippi: A Memoir’, som New York Post har smugkigget i, går den nu 86-årige skuespiller i detaljer med sit mildt sagt anspændte forhold til ’The Master of Suspense’.
Hedren var 31 år, fraskilt og alene med datteren Melanie Griffith, og hendes modelkarriere kørte på sidste vers, da hun blev opdaget af den estimerede instruktør i forbindelse med en tv-reklame i 1961. Det var en stor chance for hende, og hun slog til, da han tilbød hende en femårskontrakt samt en hovedrolle i ’Fuglene’, instruktørens første film efter ’Psycho’.
Men lige fra starten var det en ubehagelig oplevelse for den nyslåede skuespiller. Hitchcock isolerede smukke Hedren fra resten af castet, og den notoriske hjerteknuser Rod Taylor, der spillede hovedrollen i filmen, fik ligefrem ordre på ikke at »røre ved pigen«, skriver Tippi Hedren. Hver gang hun formastede sig til at tale med en anden mand på settet, sendte Hitchcock hende et frysende koldt blik.
En dag, skriver Tippi Hedren, sad de på bagsædet af Hitchcocks limousine, da instruktøren kastede sig over hende og forsøgte at kysse hende. Men hun turde ikke sige noget til nogen, fordi »sexchikane og stalking ikke var begreber, der eksisterede dengang«.
Ifølge Hedren tog den forsmåede Hitchcock hævn, da den berømte slutscene, hvor Hedrens karakter angribes af en stor flok fugle, skulle filmes. Det havde været planen at bruge mekaniske fugle, men Hitchcock ombestemte sig og brugte levende fugle. Hedrens skræk og rædsel var så livagtig, at hun blev belønnet med en Golden Globe for sin indsats, men ifølge skuespilleren var der altså slet ikke tale om skuespil.
»Det var brutalt og ubønhørligt«, skriver hun om optagelserne, der stod på i fem dage.
Hedren fik slemme mareridt og blackouts efter oplevelsen, men tro mod hendes kontrakt arbejdede hun alligevel sammen med instruktøren igen på ’Marnie’. Her fik Hitchcock angiveligt sminkeafdelingen til at fremstille en maske efter Hedrens ansigt – ikke til en rekvisit, bare til hans personlige brug, ligesom han fik installeret en hemmelig dør, der forbandt hans kontor med hendes omklædningsrum.
Det var gennem denne dør, han en dag kom ind og »lagde sine hænder på mig. Det var seksuelt, det var perverst, og jo mere jeg forsøgte at stritte imod, des mere aggressiv blev han«, skriver hun.
’Marnie’ blev det sidste samarbejde mellem Hitchcock og Hedren, som ikke fik lov at lave andre film, mens hun var bundet til sin femårige kontrakt med Hitchcock. Senere har hun blandt andet medvirket i David O. Russells ’I Heart Huckabees’ fra 2004.
»Selvom Hitchcock muligvis ødelagde min karriere, så gav jeg ham aldrig lov til at ødelægge mit liv«, hedder det i selvbiografien.
Tippi Hedren har før fremsat sine beskyldninger ved flere lejligheder, først i Donald Spotos biografi ’The Dark Side of a Genius’ fra 1983 og siden i HBO/BBC-filmen ’The Girl’ fra 2012, som var baseret på Hedrens beretninger, der er blevet bakket op af flere af hendes castmedlemmer.
Selvbiografien er dog første gang, hun går i så udførlige detaljer og selv skriver om oplevelsen.