Ukendt Kunstner i Falconer Salen: Hengivne til nuet og intet andet

Ukendt Kunstner i Falconer Salen: Hengivne til nuet og intet andet
Foto: Samy Khabthani

Ikke at man havde regnet med andet, men stemningen inden koncertstart var elektrisk. Gulvet var pakket til bristepunktet, og en summen så ud til at give genlyd i alle kroge af den udsolgte sal. Forventningerne til Ukendt Kunstners største koncert nogensinde – og den første siden de i søndags meldte deres snarlige opbrud – var givetvis store, men allerede halvvejs inde i sættet stod det klart, at de ville blive indfriet.

Da ’Pornografisk hukommelse’ indledte ballet afsløredes et interessant live-setup. Jens Ole McCoy og to assisterende backingmusikere var placeret på et ophøjet podie, der tårnede op med en levende lysrørsfacade bag Hans Philips teatralske fagter og oplagte humør på den nederste sceneetage.

Uden de store dikkedarer kom makkerparret lige til sagen, da ’Lige nu’ sendte menneskehavet i kollektiv koma allerede som andet nummer, hvor Sivas ramte scenen og gav sit autotune-sovsede besyv med på et stærkt gæstevers.

’Kolumbine’ rullede derefter ud over podiet med en forfriskende noir-agtig dunkelhed på vegne af live-opførelsens organiske feel. Det var fantastisk, så længe som den fik lov til at udfolde sig med både g-funk-synth og modificeret flow og toneleje fra HP.

I det hele taget viste rapperen sig som dagens mand i skysovs, selv om han naturligvis også opfordrede publikum til at give den op for McCoy. Til trods for at produceren havde fortrukket sig til bagrækkens mere fredelige habitat, var det lige så meget hans (og backingbandets) fortjeneste, at aftenen var en succesfuld fejring af fire år som et af landets bedste hiphop-acts.

Falconer Salen har længe haft et blakket ry for at være lydmudret og besværligt at spille ordentligt op. Alligevel virkede det ikke som den store hindring for duoens oplivende live-setup, der pustede nyt liv i størstedelen af sangene i løbet af det 16 numre lange sæt.

På ’Mand over bord’ var der eksempelvis evergreen-klaver, ’Ingen hører’ blev til en guitarbåren ballade, og ’København’s røgslørede synth fik en tonstung klaverindsprøjtning, mens publikum stemte i på det ikoniske omkvæd. Stemningen blev bragt i et passende vemod med blåt lys og et »Det her er første nummer, Jens og jeg lavede sammen«. Det var rørende og vedkommende. Med andre ord var det nøjagtig, hvad man kunne forvente af en veleksekveret koncert. Drengene var til stede, hengivne til nuet og intet andet.

Derudover var det en fornøjelse at være vidne til en sætliste, der evnede at fluktuere mellem atmosfærer. Det ene øjeblik var der fællessang med Lord Siva på ’Fortæl dem’, dernæst rablende folkefest med tænderklaprende bas på ‘Et andet niveau’ (hvor Kesi naturligvis piftede en stemning op), mens HP i næste øjeblik på ’Guld og diamanter’ krængede sjælen ud i bedste crooner-stil og knugede mikrofonstativet til sig. Han missede i øvrigt ikke én takt eller ét rim uden fuldt overlæg.

Fuldstændig fejlfrit fremstod det dog ikke, da ’Soma’ indfandt sig mod slutningen. HP’s autotunede mikrofon druknede i sin egen lyd, og i stedet for klædelig stilfærdighed gjorde live-versionen her et for stort nummer ud af sig. Man kunne til tider ikke høre, hvad der blev ytret i virvarret mellem voldsomt klaver og sejlende autotune.

Men det blev straks glemt og minimeret til et mindre fejltrin, da ’Langt væk’s fantastisk disede intro flød ud over salen, og nummeret fik lov at blomstre i mindst lige så lang tid som sin otte minutter lange studieudgave.

At falderebskolbøtten bestående af ’Fucking nummer’ og ’Neonlys’ – inden første ekstranummer, ’Stein Bagger’ – fik taget til at lette og salen til at gynge, var der intet at sige til. ’Overleve’ fik til gengæld lov at sætte sidste nedtonede punktum på en fortræffelig koncert, der næsten på intet tidspunkt gjorde andet end at imponere enormt.

Se flere billeder fra koncerten HER.

Læs også: Vi kårer: Ukendt Kunstners 10 bedste sange – rangeret

Ukendt Kunstner. Koncert. Falconer Salen.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af