Vetements svarer igen på diversitetskritik – omfavner stereotyper

Demna Gvasalia meldte i sommers ud, at Vetements’ collab-ekstreme SS17-kollektion markerede en afslutning for brandet, og at de nu skulle genopfinde sig selv. Resultatet blev vist i Paris i går.

For mens Vetements’ første catwalkshows blev kritiseret for ikke at formidle den mangfoldighed, der ellers var en stor del af diskussionen i moden, så omfavnede Gvasalia og co. den virkelighed, de ser i hverdagen, i både casting og design.

Modellerne inkluderede unge, gamle, høje, lave, sorte og hvide og var uden tvivl den mest mangfoldige blanding Gvasalia har præsenteret i sin forholdsvis korte karriere. Samtidig gav udsnittet mening, da AW17-kollektionen i høj grad var en udforskning af stereotyper – fra emo, trash metal og punk til sekretæren, steneren og bedstemoren – som de også havde teaset på Instagram med id-kort, hvor navnet var erstattet af typen.

vetements_aw17_9

»Jeg blev træt af at bare lave hoodies og undergrundsklubber – det har vi gjort med Vetements«, sagde Gvasalia efter showet ifølge Vogue. »Der skulle ske noget nyt. Hvad vi gør, er altid en fortolkning af noget, der allerede eksisterer. Så vi undersøgte sociale uniformer og dress codes blandt de mennesker, vi ser omkring os eller på internettet«.

vetements_aw17

Så selv om kollektionen var en videreudvikling af Vetements’ udtryk, så var den stadig i trit med Gvasalias projekt med at gøre det hverdagsagtige fashionabelt og åbne moden op ved netop at tage udgangspunkt i noget, de fleste af os kan forholde os til i stedet for flyvske drømmeuniverser og uopnåelig luksus (selv om hans prisniveau stadig gør tøjet uopnåeligt).

vetements_aw17_6

Alle stereotyperne blev selvfølgelig kørt igennem Gvasalia-maskinen og havde flere af hans varemærker. Der var stadig flere oversize-silhuetter, ekstra lange bælter, dekonstrueret denim, overdimensionerede dunjakker, én sågar i lakeret materiale og hoodies.

vetements_aw17_17

Den største overraskelse var nok den afsluttende brud, der virkede som det største spring fra Vetements’ velkendte æstetik, men i vanlig Gvasalia-humor et spin på haute couture-shows, der altid slutter med brude-looks.

Se hele kollektionen hos Vogue.

Læs også: Vetements tager igen pis på moden – sælger meta-t-shirts til 900 kroner

vetements_aw17_4vetements_aw17_3vetements_aw17_5vetements_aw17_12vetements_aw17_11vetements_aw17_13vetements_aw17_16vetements_aw17_8vetements_aw17_15vetements_aw17_14vetements_aw17_7vetements_aw17_2

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af