Hold øje med: Sydkoreanske Ader Errors selvironiske streetwear

Mens K-pop har gjort sit indtog i Vesten, ser det ud til at være modens tur til at forelske sig i Sydkorea. Ader Error er et af de nye skud på stammen, og Vogue har allerede kaldt det anonyme designkollektiv for det koreanske svar på Vetements.

Du skal holde øje med Ader Error, fordi…

…mærket er blandt pionererne på en spirrende koreansk modescene (K-fashion), som for alvor presser på for et vestligt gennembrud.

Ader Error, asom blev stiftet i 2014, formår at ramme tidsånden med et forfriskende take på streetwear. Skandinavisk minimalisme møder et skævt, asiatisk twist, når proportionsudfordrende silhuetter og en god portion humør iscenesættes i designet med en bred farvepalet og sjove statements. Den kombination har sørget for stigende bevågenhed på brandet det seneste års tid.

Vogue har sågar sammenlignet Ader Error med Vetements, og lighederne er også til stede. På designfronten er det særligt dekonstruktionen af denim og de selvironiske statements, som sender tankerne mod Demna Gvasalia.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

New collection #ader#adererror more. www.adererror.com

Et opslag delt af A D E R (@ader_error) den

Men modsat sydkoreanernes Paris-(snart Zürich-)baserede pendant, som med stor succes har sendt Gvasalia-brødrene i front for det ellers halvhemmelige designkollektiv, sværger koreanerne til mystikken. Ader Error-holdet er nemlig anonymt.

»Der er ikke nogen konkret grund til det. Vi vil bare kommunikere med folk via vores Ader-indhold, og ikke igennem hvem vi er, eller hvorfor vi er noget«, fortæller Kevin Lee, som er ham, der svarer, da vi prøver at aftale et telefoninterview med koreanerne. De vil kun interviewes via mail.

adererror5

Du kan kende designet på…

…den konsekvente brug af stærke farver. Og selvfølgelig de humoristiske statements og Ader Error-logoet, der helt streetwear-typisk går igen på de fleste styles.

Brandets designudgangspunkt er ‘But Near Missed Things’. De tager afsæt i ting, som nemt tages for givet, forklarer Kevin, hvis det altså er det, han hedder. Det afspejles i kollektionernes mange easy-to-wear-elementer, som dog altid kommer med et særpræg. De højhalsede striktrøjer har fået ekstra lange ærmer og sænkede skuldre, de mere klassiske frakker kommer i en potpourri af stærke farver og de hvide sportssokker præges af statements som ‘Your Life Is a Joke’.

adererror

»Det er vores måde at udtrykke os på. Vi gør det, fordi vi nyder det, og fordi det er vores dna«, skriver Kevin om de mange statements.

Ader Errors streetwear-æstetik formår at ramme ned i et interessant grænseland mellem det eksperimenterende og det mere klassiske, mens mærket samtidig skubber lidt til kønsnormerne med et massivt fokus på unisex-styles. Designkollektivet mener, at nutidens ungdomskultur i højere grad ser på tøjet ud fra spændende silhuetter, farver og materialer fremfor specifikke kønskategoriseringer.

Oplagt til dig, der elsker…

…Acne Studios’ måde at beherske både den stramme minimalisme og det humoristiske, som vi blandt andet har set i flere capsule-kollektioner med påtrykte emojis. Eller Vetements’ dekonstruerede denim og selvironiske statements. Og heller ikke går af vejen for en snært af den upolerede skønhed, som præger MISBHV’s kollektioner.

Men ja, skal vi fortsætte Vetements-sammenligningen, er Ader Errors kollektioner langt prisvenlige. Et par dekonstruede jeans koster for eksempel cirka 1.000 kroner.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

regram @lindatol_

Et opslag delt af A D E R (@ader_error) den

Fans af mærket tæller…

…street style-favoritter som bloggerne Linda Tol og Eleonora Carisi samt modellen Ruby Jean Wilson. Men modsat den kendiskærlighed, som har hypet adskillige streetwear-brands frem i rampelyset de seneste år, er kendisser ikke udgangspunktet for Ader Errors fremmarch.

»Vi har aldrig tænkt på at få kendte til at gå med vores tøj. Vi hellere have, at folk, der elsker kunst eller en bestemt kultur, har interesse i at gå med vores tøj«, udtalte brandet for nyligt til italiensk Vogue.

1821_shop1_628023

Sydkoreansk mode kan meget vel blive…

…den næste store bølge, som skyller ind over det internationale modelandskab og overtager den opmærksomhed, som den postsovjetiske bad taste is good taste-æstetik har haft med Vetements, Gosha Rubchinskiy og MISBHV som frontfigurer. For eksempel har Nordstrom netop etableret syv popup-butikker i USA og Canada, som sætter fokus på den spirrende K-Fashion og brands som Hyein Seo, Zero per Zero, SJYP, J Koo, Neul og Yune Ho. Så det lader altså til, at hypen kun lige er begyndt.

Hos Ader Error er man ikke i tvivl om, at de sociale medier har banet noget af vejen for den store interesse.

»Tidligere var der begrænsninger i forhold til at dele og kommunikere vores indhold. Men nu kan vi kommunikere og dele det med både kunder og modebranchen takket være onlineplatforme«, siger Kevin og fortsætter: »Vi vil sige, at lyset endelig er blevet lukket ind«.

adererror2

Du kan få fingrene i tøjet…

…i Ader Errors webshop.

Læs også: Hold øje med danske Twelvepieces’ politiske streetwear: »Folk skal tvinges til at tage stilling«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af