Spot Festival: Franske Piger leverede kompetent charmeoffensiv hæmmet af regelrytteri

Er man ny i et fag, gør man gerne sit job ordentligt. Man holder sig til regelbogen og sørger for, at alle punkterne på tjeklisten er udfyldt.

Franske Piger har lært deres fag. De er faktisk mere end almindeligt dygtige til det hver især. Det stod klart, da fynboerne indtog Godsbanen med charmerende 80’er-pop, shoegaze-klingende guitarflader, perlende synth-drømmerier og åbenhjertig lyrik.

Det Vellness-husede band åbnede med guitartung, postpunket skrammelattitude, der på forfriskende vis udfordrede forventningen om den kitschede 80’er-fest, som gruppens tidligere Soundcloud-tracks lægger op til – og som naturligvis også var en betydelig, frydefuld del af sættet.

Bag mikrofonen stod Søren Friis troligt med en mine som en eksaminand, der ikke helt forstår censors spørgsmål. Han kom dog igennem prøven med forholdsvist klare, drevne fraseringer, der var med til at gøre et nummer som ‘Livets Kollision’ så barnagtigt charmerende.

Drengene kom artigt og taktfast i mål. Trods deres begrænsede bagkatalog var koncerten krydret med både funky popnostalgi, kompetent guitarrock og – bedst af alt– udsvævende synth-lege og drømmende guitarflader på ‘Bedringskys’, der passede som fod i hose med Søren Friis’ himmelfaldne dagdrømmermimik.

Med den afsluttende ‘Du’ blev publikum mindet om den naivistiske charme, der er så stærk en faktor hos Franske Piger, at de næsten kan slippe af sted med en corny stadionrocket guitarsolo. Men usikkerheden, der følger med at være ny på jobbet, hæmmede bandet, og de velspillede facetter forekom afmålte, hvilket tog toppen af oplevelsen.

Franske Piger gjorde deres job ordentligt, og de har ikke brug for regelbogen længere. Når de tør lægge den fra sig, bliver de et rigtigt spændende bekendtskab.

Læs også: Spot Festival: De 10 bedste koncerter vi så fredag