Roskilde Festival: Energiske Barselona tændte op under efterskolefolkets sneakersåler

Én efter én indtog Barselonas unge medlemmer Rising-scenen i sommerlige hvide gevandter – et styling-tiltag, der perfekt understøttede den dansksprogede, 80’er-smagende lo-fi-pop. Da forsanger Rud Aslak gjorde sin entré med solbriller på næsen og med armene i vejret nikkede settets første frække popskæring i gang, stod det imidlertid klart, at Barselona hellere ville agere rockstjerner end hyggespredere.

Rud Aslak, Rasmus Theodor og co. vil efter eget udsagn ikke være nogle flødedrenge, og på Rising var udtrykket da også mere pågående end nuttet. Med masser af bas, markante trommer, glimmer-synths og rumklangsmættede, skiftevis melankolske og vrængende, guitarakkorder tændte kvintetten op under efterskolefolkets sneakersåler på charmerende sange som ’Pige og dreng’, ’Kalaha’ og ’Dødmandsvise’.

Rud Aslak strålede som frontmand – både som vokalist med sit dovne, drevne croon, der ubesværet overdøvede bassen, og som performer med energisk kropssprog og nærvær. De dristige og kåde punchlines stod i kø, mens de mange rytmeskift og instrumentale finurligheder signalerede overskud og legesyge.

På sidste års festival fandt Aslak og Theodor inspirationen til at danne Barselona, og med denne fine anekdote og en indlevet levering af signatursangen ’Barcelona’ med kig til bar mave lokkede kvintetten til slut solen frem over det tætpakkede, dansende publikum. Med ydmyghed kan du nå langt, men selvtillid og spilleglæde kan også noget.

Læs også: Roskilde Festival: Publikums must-see koncerter