Death Note’: Netflix’ mangafilmatisering er en generisk hævnhistorie

Hvis du kunne slå hvem som helst ihjel uden konsekvenser, hvem ville du så vælge? Ham, der mobbede dig i folkeskolen, din værste fjende, eller måske de mest grusomme forbrydere i verden?

Tankeeksperimentet bliver gjort til virkelighed i filmatiseringen af den japanske mangaserie ’Death Note’.

Outsideren Light Turner, spillet af Nat Wolff (’Paper Towns’), får en unik mulighed, da en magisk bog lander i skødet på ham. Hvis du skriver et navn og en dødsårsag i Death Note-bogen, dør vedkommende præcist som foreskrevet.

Men notesbogen kommer med tilhørende udspekuleret dæmon, der mest af alt ligner en sammensmeltning af Green Goblin og The Babadook, godt hjulpet på vej af Willem Dafoes sprøde stemmeføring. Light finder en medsammensvoren i cheerleaderen Mia (Margeret Qualley), og snart er de i gang med en storslået udrensning af verdens mest nederdrægtige kriminelle under dæknavnet Kira. Men selvom mange byder den ukendte hævner velkommen, hyrer FBI den maskerede mesterdetektiv L, der får til opgave at finde og anholde Kira.

Filmens begyndelse ligner umiddelbart en dyster ungdomsfilm, komplet med bitchy cheerleaders og store sportsidioter, der kun er interesserede i at gøre andres liv til et helvede. Så snart den dødelige udgave af The Burn Book fra ’Mean Girls’ kommer i brug, viser det sig imidlertid, at filmen er blodig som et ekstra saftigt afsnit af ’Game of Thrones’.

Desværre er splatter-scenerne ikke nok til at løfte filmen op på et niveau, hvor man rigtigt engagerer sig eller er underholdt i længere tid ad gangen. Præmissen for historien er god, men filmen er endt som en generisk hævnhistorie, hvor hovedpersonen kæmper med at finde en balance mellem godt og ondt. Krydret med utallige floskler om karma, så alle ude i stuerne er med på, at der tales om hybris og ham med vingerne, der fløj for tæt på solen…

Über-intelligente L, der har haft en mildest talt vanvittig opvækst, spilles overbevisende og lettere neurotisk af Lakeith Stanfield (’Get Out’). Historien om L er mere spændende end den, der fortælles, og det føles som et stort spild, når den kun bruges som en gumpetung motor til at drive plottet videre. For det skal vi. Hele tiden videre og frem uden tid til at tænke over konsekvenserne eller hvem, der har haft bogen før, og hvad de udrettede med deres nyfundne, farlige magt.

Instruktør Adam Wingard skulle oprindeligt have lavet filmen med Warner Bros., men de droppede ud umiddelbart før optagestart. Wingard brændte imidlertid så meget for projektet, at han ville videreføre det, og her kommer Netflix ind i billedet. Wingard, der senest var aktuel med ’Blair Witch’, har tidligere stået bag gyserfænomenet ’You’re Next’, der havde et veldrejet twist og kastede et nyt lys på den efterhånden lidt metaltrætte home invasion-subgenre.

Wingard har nyfortolket Tsugumi Ohbas originale historie, så den adskiller sig fra både mangaen og den efterfølgende animeserie, hvilket han også har modtaget en del kritik for fra seriens mange fans. Men selv for én, der ikke har et stort kendskab til universet, virker Death Note anno 2017 mangelfuld. Hvorfor er det lige netop denne fortælling i notesbogens efter sigende lange liv, vi skal opleve? Hvad er det, der er så særligt ved Light Turner og hans projekt?

Animeserien har været på min to watch-liste i lang tid, nu glæder jeg mig endnu mere til at se den originale udgave, der forhåbentligt kan give mig bedre svar på mine mange spørgsmål.