1. Bully ‘Losing’
Bully udgav deres debutalbum ‘Feels Like’ i 2015, og nu er efterfølgeren ‘Losing’ udkommet. Albummets førstesingle ‘Feel the Same’ tyder på, at der er skruet op for aggressionerne hos det alternative og let grungede rockband med sanger Alicia Bognanno i front.
Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.
2. Destroyer ‘Ken’
‘Ken’ er efterfølgeren til Destroyers album ‘Poison Season‘ fra 2015, og manden bag, Dan Bejar, har i forbindelse med udgivelsen af førstesinglen ‘Sky’s Grey‘ udtalt, at en af inspirationskilderne for ‘Ken’ var de sidste år af Margaret Thatchers regeringstid. Hvordan dét lyder, må du lytte dig frem til, men de to foreløbige singler ‘Sky’s Grey’ og ‘Tinseltown Swimming In Blood’ har både budt på læskende strygere og en landevejsrocket lyd.
Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.
3. Jessie Ware ‘Glasshouse’
Jessie Ware er klar med sit tredje album ‘Glass House’, der udkommer forud for den britiske sangerindes europæiske turné næste forår, hvor den elektronisk smægtende soul skal med på landevejen. Turneen kommer blandt andet forbi Store Vega i marts.
Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.
4. John Carpenter ’Anthology: Movie Themes 1974 – 1998’
Filminstruktør og komponist John Carpenter står bag en række gyserklassikere som ‘Halloween’ og ‘The Fog’, og hans musikalske katalog er lige så imponerende. Hans arv i populærkultur er tydelig, og 80’er-inspirerede horror-soundtracks som for eksempel i filmen ‘It Follows’ eller Netlix-serien ‘Stranger Things‘ er i den grad inspireret af John Carpenter. I 2015 og 2016 udgav han sine første to instrumentale soloalbum ‘Lost Themes 1’ og ‘Lost Themes 2’, og i denne antologi har han samlet og genindspillet nogle af sine bedste filmkompositioner fra 1974 til 1998. Der er dømt masser af horrosynth til et efterår indendøre.
Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.
5. Krept & Konan ‘7 Days’ + ‘7 Nights’
Den London-baserede hiphop/r’n’b-duo Krept & Konan spillede på Roskilde Festival i sommer, og nu er de klar med efterfølgeren til ‘The Long Way Home’ fra 2015 i form af hele to mixtapes, der udgives side om side. På ‘7 Days’ dyrker gruppen deres lidt hårdere grime-lyd med besøg af blandt andet Skepta og Stormzy, mens Krept & Konans flair for r’n’b er i højsædet på ‘7 Nights’.
Hør ‘7 Days’ via Spotify HER eller Apple Music HERf og ‘7 Nights’ via Spotify HER eller Apple Music HER.
6. Future & Young Thug ‘Super Slimey’
To at Atlanta-scenens allerstørste rappere udgav natten til fredag surprise-mixtapet ‘Super Slimey’. Offset fra Migos er den eneste gæst, mens producere som Southside og Mike Will Made It tager sig af lydsiden.
Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.
Vil du have mere? Det er en uge pakket med udgivelser, og vil du være fuldstændigt opdateret, skal du også tjekke disse:
Fugleflugten ‘Bølgevækker’
Lindstrøm ’It’s Alright Between Us As It Is’
Pato ‘Felix’
Margo Price ’Alle American Made’