I disse tider er det ikke helt uproblematisk at spille en djævelsk kvinde, der overlagt piller en mand fra hinanden, så han til sidst er en ynkelig Nicklas Bendtner-klon med man-bun. Man kunne jo let blive beskyldt for at tage mændenes parti.
Men det er ikke desto mindre, hvad Amanda Collin gør i sin første filmhovedrolle i Christian Tafdrups parforholdssatire ‘En frygtelig kvinde’. Hun kunne heller ikke helt spejle sig i kvindetypen – og det var det tiltalende.
»Det har været sjovt at spille en frygtelig kvinde lige nu. Alene i titlen ligger der en masse fordomme«, siger hun, da jeg møder hende på Vesterbro.
Den 31-årige skuespiller er de seneste år steget fra biroller i eksempelvis ‘Sjit Happens’ til hovedrollerne i ‘Frøken Julie’ på Det Kongelige Teater og som Marie i ‘En frygtelig kvinde’.
Hvorfor er hun en heks?
Det startede ellers trægt, da hun i 2011 kom hjem efter endt uddannelse som skuespiller på The William Ester Studio i New York. Hun var fremmed i sit eget land og søgte ind på Den Danske Scenekunstskole, blandt andet for at få kontakter, selv om mavefornemmelsen sagde, at hun ikke skulle gå mere i skole. Hun kom heller ikke ind.
Et kursus på Filmskolen med både instruktører og skuespillere blev i stedet skelsættende.
»Da jeg kom hjem fra det kursus, gav det pludselig mening, at man klikker med nogle og ikke med andre. Danmark er et lille land, og klikker man med én ud af ti, er der måske nok længere mellem snapsene, men jeg vil hellere vente på den gode snaps«.
Én af dem, hun har klikket med, er skuespiller og instruktør Christian Tafdrup, som efter sin vellykkede spillefilmdebut ‘Forældre’ udså hende til at spille manifestationen af de værste sider hos sine (og venner og bekendtes) ekskærester.
Amanda Collin kom fra en Robert-nomineret birollepræstation som sørgende sektmor til to bortførte børn i ‘Flaskepost fra P’. Her beviste hun for sig selv, at hun også kunne tude på film. Hun hader at græde. Det slap hun for i ‘En frygtelig kvinde’.
I stedet skulle hun som Marie udmanøvrere drengerøven Rasmus (spillet af Anders Juul) i et parforhold, hvor kalenderen nærmest er forvandlet til et spil minestryger, en kæresteaften med kålruller overtrumfer burger og bajere med drengene, og oralsex er noget, man giver uden tilbagebetaling. Marie fremstår nærmest dæmonisk i sin umyndiggørelse af Rasmus. Det aspekt fascinerede hende.
»Jeg blev nødt til at forstå Marie. Hvorfor er man ond imod et andet menneske, som man egentlig elsker? Hvorfor handler hun, som hun gør? Jeg troede, jeg var komplet modsat hende, men stille og roligt har jeg erkendt, at jeg indeholder mange af Maries sider i højere eller mindre grad. Vi har jo også en kalender derhjemme, men den bliver nok ikke brugt lige så naziagtigt som af Marie«, erkender Amanda Collin.
»Man bliver nødt til at se det fra begge sider. Ham der er gift med en ordentlig heks – men hvorfor er hun en heks? Og er det i virkeligheden ham, der er en heks? Der er hele tiden to sider af sagen. Det lægger filmen også op til«.
Hovedet ud af røven
‘En frygtelig kvinde’ sætter kønsrollemønstrene på spidsen. Gennem mandens øjne. Den skal nok dele vandene. Alligevel har hovedrolleindehaveren ikke det store tilovers for kvinder, der alene ud fra titlen lader sig provokere af Tafdrups film.
»Jeg synes måske, det er mangel på humor og selvironi, hvis man ikke kan lave en film om, hvordan Christian har oplevet sine parforhold. Hvis den er noget, er det mere et modigt portræt fra Christians side. Den handler lige så meget om en svag mand. Hvis han kan lave en film og blotte sig, hvorfor skulle vi kvinder så ikke også kunne sige: ’Ej, hvor er jeg kikset med den kalender. Jeg går hjem og tager den ned’«.
Amanda Collin håber, at filmen kan lægge op til en diskussion, hvor det er tilladt at grine af sig selv.
»Det har vi måske behov for lige nu, hvor vi skal være meget lige alle sammen. Det skal vi, og det er enormt vigtigt, men at være lige handler også om at acceptere hinandens forskelligheder«, siger hun.
Interviewet på stamcafeen Granola på Værnedamsvej bliver flere gange forstyrret af stinkende slamsugere og storpruttende forbipasserende (!). Amanda Collin er lige så svær at hyle ud af den som sin lille medbragte baby, Frankie, i barnevognen. Frankie har hun sammen med kæresten Christopher, og i deres forhold er det centralt ikke at filtrere modgående støj fra.
»Efter vi fik Frankie, kommenterede min kæreste, at ’du har da også fået hovedet ud af din egen røv på en anden måde’. Sådan nogle sætninger hører man jo ikke fra sig selv. Det er jo rigtigt, og han siger det af kærlighed, men det er da voldsomt, at nogen skal sige det til en.
Vi undersøgte med filmen, hvad der sker, når man som kærester får ejerskab over hinanden. Man får en ekstra billet til at sige nogle ting, der kan være modbydelige, og som man skal passe på med at sige, bare fordi man er kærester«.
Rollerne byttet om
’En frygtelig kvinde’ udspringer af New Danish Screens støtteprojekt af lavbudgetfilm kaldet ’Skitsen’, hvor instruktører og skuespillere først gennemgår et forstudie til ideen, før der gives grønt lys og yderligere finansiel støtte til en hel spillefilm.
Tøvede du nogensinde med at tage rollen i ’En frygtelig kvinde’?
»Ja, det gjorde jeg. Det var sjovt at lave Skitsen, hvor jeg tænkte: ’Okay, det bliver spændende at se manus’. Det var ikke en type, jeg supergodt kunne genkende. Christian bad mig om at sige ’puha, du er et lille menneske’ til Anders, men man siger jo ikke ’puha’ til en kæreste«.
»Jeg er mest bekymret for, om man tror på det, der bliver sagt, og om det kommer et ægte sted fra. Hvis der bliver sagt ’puha, du er et lille menneske’, og det virker i konteksten… så er alt jo godt! Ligesom hvis man slår en ihjel på film, så er man heller ikke morder i virkeligheden, men derfor skal man stadig slå ægte ihjel«.
Du ser den som psykologisk realisme?
»Jeg læser 100 procent en psykologisk realisme ind i den. Nogle scener har vi så skruet op«.
Så for dig er det ikke ren satire med hverdagsklicheer sat på spidsen?
»Overhovedet ikke. Vi har virkelig prøvet at finde ud af, ’hvem gør det her?’. Jeg troede ikke på det, når Christan fortalte, at det faktisk var noget, han havde oplevet. Det er måske derfor, filmen er så sjov. Fordi man får lov til at opleve det fra begge sider.
Anders (Juul, red.) og jeg snakkede tit om, hvis rollerne var byttet om. Nu er den set fra Rasmus’ side, men ud fra klip kunne man godt lave den omvendte«.
Har du selv været i et forhold, hvor du ikke kunne komme ud med det, du gerne ville?
»Jeg har været i et forhold, hvor jeg kunne mærke, at det ville ende der. Jeg følte mig totalt forsvarsløs. Det var falske beskyldninger, og man mistede sin egen dømmekraft. Det er det, der gør, at karakteren Rasmus bliver i tvivl om, hvem han er. Han fik ikke sagt fra første gang, fordi han tænkte, det var ligegyldigt. Men det var måske ikke ligegyldigt.
Jeg er meget bevidst om i mit forhold, at det er bedre bare at sige tingene i stedet for at gå med dem selv. Men det er jo ømt og blottende, for hvad der er grænseoverskridende for mig, er måske totalt ligegyldigt for andre, og der kan man blive forvirret«.
Tænk ligesom mig
’En frygtelig kvinde’ kommer oven på et efterår, hvor diverse sexskandaler i Hollywood og den efterfølgende #MeToo-kampagne har sat kønsrollerne til revision i store dele af verden. I den kontekst kan Tafdrups film virke reaktionær i sin fremstillig af de to køn. Men dens fokus ligger måske i virkeligheden et helt andet sted.
»Der er nok nogle, der tager de briller på, hvor man siger: ’Hvordan kan de overhovedet gøre det?!’. Jeg synes, den er fed, fordi den er humoristisk, lægger op til en diskussion og til, at vi kan grine lidt af os selv, men den er jo ikke lavet som en kommentar på nogen måde«.
I bedste fald kan ’En frygtelig kvinde’ hjælpe både mænd og kvinder til at tænke over hinandens forskelle og ligheder i parforholdets udfordrende samspil, mener Amanda Collin.
»Vi har lige fået barn, og den anden dag var vi trætte og diskuterede. Vi er ikke diskussionstyperne. Vi var så trætte, at vi ikke havde overskud til at se den andens synspunkt: ’Jeg vil bare gerne have, du tænker ligesom mig’. Men hvorfor skal han ligne og synes det samme som mig? Det er jo irriterende. Det er lige præcis det, der sker i ’En frygtelig kvinde’«, siger hun.
»For eksempel kan min kæreste ikke amme. Det kom bag på mig, da vi blev forældre. Men hvem ved, måske er det fixet, når vi når til nummer to. Så kan jeg godt fjerne kalenderen. Kærlig hilsen, En Frygtelig Kvinde«.
‘En frygtelig kvinde’ får biografpremiere den 25. december.
Læs også: ’En frygtelig kvinde’: Tafdrups kønskomedie går planken ud
Læs også: De bedste film i 2017 – top 10-1