David Lettermans kommende Netflix-talkshow bærer titlen ‘My Next Guest Needs No Introduction’, og efter streamingtjenesten i denne weekend har præsenteret den legendariske tv-værts kommende gæster, giver titlen for alvor mening.
Det er nemlig lidt af en perlerække af gæster, der kommer forbi showet. Første udsendelse, der har premiere allerede nu på fredag den 12. januar på Netflix, får besøg af Barack Obama, som giver sit første tv-interview siden han stoppede i sit præsidentembede.
Herefter tæller gæsterne de kommende måneder Jay-Z, George Clooney, Tina Fey, Howard Stern og den unge nobelprismodtager Malala Yousafzai.
‘My Next Guest Needs No Introduction’ vil være en time lang diskussion mellem Letterman og en gæst, han finder interessant. Showet vil både foregå i et studie, mens Letterman også vil drage på ture for at besøge sine gæster. I den nye trailer, der kan ses ovenfor, kan man få et indtryk af programmets stil.
Læs også: Ny George R.R. Martin-serie får grønt lys – kommer på Netflix herhjemme