’Sovsen’: Fire ting P3’s nye hiphopprogram gør rigtig godt – og én advarsel

Pelle Peter Jensen har fået ansvaret for P3’s nye hiphopsatsning, der fylder tre timer hver lørdag aften. Det er et meget kærkomment initiativ, der introducerer ny, ung hiphop på kanalen og for alvor sætter musikken i fokus. Men der er også én stor udfordring for ’Sovsen’.
’Sovsen’: Fire ting P3’s nye hiphopprogram gør rigtig godt – og én advarsel
Pelle Peter Jensen. (Foto: Rasmus Weng Karlsen)

Forandringens friske vinde blæser over P3, og to af de særdeles stærke vindpust har fundet sammen i form af radioprogrammet ’Sovsen’.

På den ene side er der ønsket om, at P3 skal »støves af« til lyttere omkring de tyve år, som radiochef Gustav Lützhøft har fortalt Politiken. Radiokanalen skal følge DR3’s eksempel og lave programmer, der giver mening for de unge. På den anden side er der den nye handlingsplan ’Nye veje for musikken’, der dikterer, at P3 skal have fokus på at styrke deres musikprofil.

De nye tiltag kommer efter mange års kritik, hvor radiokanalen primært har været anklaget for ikke at spille nok musik, ikke at spille nok forskellig musik og ikke at møde den unge, nye musik på sine egne præmisser.

Derfor får vi nu blandt andet ’Sovsen’: Et tre timer langt hiphop- og urbanfikseret radioprogram med Pelle Peter Jensen, der sendes hver lørdag aften på P3.

Det er både ungt, nysgerrigt og musikfikseret. Så først og fremmest: Hurra for det!

Indledningsvis byder programmet altid på en times interview med danske artister, så en times musik og musiknyheder og til sidst et festligt mix – enten af Pelle selv eller en af programmets gæster. Det er altså grundlæggende et program i samme stil med det skelsættende Bas på P6, som Pelle Peter Jensen også bestyrede – bare med den forskel, at ’Sovsen’ altså får lov til at skeje ud lørdag aften på moderkanalen P3.

Bas var med til at breake skæve rappere som Kidd og fremtidige stjerner som Ukendt Kunstner. Nu får vi lov til at høre folk som Baby Bino, Lille Bitte Bock og K-phax på P3 lørdag aften. Det i sig selv retfærdiggør hele programmets eksistens.

Men udover, at programmet er den unge, nørdede, musikfikserede indsprøjtning, vi har efterlyst hos P3, er der selvfølgelig også nogle faldgruber for sådan et program – og et ansvar, når man i bedste sendetid har mulighed for at vise den danske hiphopscene i al sin flor.

Vi har listet ’Sovsen’s mange stærke ingredienser – og ét problematisk aspekt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. ’Sovsen’ sparker døren ind for ung, nyskabende dansk hiphop på P3

I det første afsnit nogensinde af ’Sovsen’ taler gæsten Kesi med Pelle om, at de unge rappere smider deres musik ud på internetplatforme som Soundcloud, fordi radioen ikke gider spille dem. »Indtil nu«, siger Pelle med et glimt i øjet.

Det er noget af et mission statement fra ’Sovsen’-bestyreren, men det bliver fulgt til dørs: Der er plads til en masse forskellig hiphop her – fra helt unge danske Soundcloud-rappere som K-phax og Baby Bino til afrikansk-inspirerede Dayzon og gamle stoddere som Magermayn. Så vidt jeg ved, lægger unge rappere stadig ting på Soundcloud, men nu har musikken altså også et hjem hos radioen.

Og det er i dén grad vigtigt, hvis P3 vil appellere til unge lyttere eller i det hele taget afspejle de dominerende strømninger i dansk musik. For her er det hiphop, der dominerer på skolegårde, internettjenester og streamingplatforme. Musikken er allerede en dominerende del af kulturen – nu er radioen til en vis grad begyndt at afspejle virkeligheden.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Programmet åbner op for tidens dominerende musikgenrer

Også internationalt bliver der spillet aktuelt og varieret: Fra J Hus’ eklektiske London-rap til Atlantas trap-konger Migos eller den fremadstormende nigerianske Mr Eazi.

Den her musik, der tit er baseret i hiphop, men sjældent lader sig definere af en genre, er den dominerende pop- og hiphopstrømning globalt lige nu, og ’Sovsen’ fanger essensen af bølgen.

Det er musik, der har været overset hos P3 i forhold til, hvor meget det fylder på streamingtjenesternes hitlister og blandt det unge publikum. Nu har den fået plads i ét hjørne af P3.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Du får chancen for at dykke dybt ned i artisternes historie

Radioens verden af soundbites og korte interviews giver tit kun et begrænset indblik i kunstnernes verden, så det er ekstremt befriende, at ’Sovsen’ giver plads til, at Kesi detaljeret kan beskrive de unge grime-dage, og at Sivas og Reza kan fortælle om dengang, de var unge i Brøndby Strand.

Der er også rowdy historier om dengang, Sivas smadrede et hotelværelse efter Skanderborg Festival og senere rappede om det på sangen ’Saucen’ – og ja, Sivas punker også Pelle for at have stjålet hans sangtitel til programmets navn: »Jeg ska’ ha’ Koda-penge«, som han siger.

K-phax fortæller om sin opvækst i Sønderjylland, hvor han hørte hiphop første gang efter at være født i Kenya, og AV AV AV beskriver, hvordan alkoholtågede sommerhusture er basis for deres kreative proces.

I alle tilfælde får vi nye indblik i artisternes historie og musik, der er skiftevis overraskende, oplysende og sjove. Radioformatets sædvanlige spændetrøje bliver brudt, og man undrer sig nærmest over, at radio ikke altid kan lyde sådan her.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Der bliver nørdet musik på en måde, der ikke ligner P3

På et tidspunkt får gæsterne AV AV AV lov til at spille en sang, der er syv minutter lang. Ja, syv minutter!

Det er nok tre gange længere end dem, P3 normalt spiller, noterer Pelle med tydelig begejstring. Et andet sted har ’Sovsen’-værten lavet montager af alle AV AV AV-medlemmernes respektive solokarrierer for at give et dybere indblik i kunstnernes forhistorie.

Og når produceren Hennedub kommer forbi, får han lov til at bruge en lille time på at rekonstruere nogle af sine mest berømte beats, hvilket blandt andet medfører, at vi nu ved, at pop-sangeren Xander står bag melodien på MellemFingaMuziks gaderap-hymne ‘A. P. Møller’.

Den slags plads får musikken ellers sjældent lov til at have i radioen. Kronen på nørdekagen er indtil videre, at hele det nye Migos-album ’Culture II’ blev spillet i programmets sidste time. En time kun med Migos på P3! En eller anden giv Pelle trap-hædersmedaljen.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Advarsel: Programmet viser ikke altid hiphopscenens fulde spektrum – der mangler diversitet

Det første punkt på denne her liste var, at ung, nyskabende hiphop har fået en plads i ’Sovsen’. Men efter de første fem programmer kan man også se en æstetisk orientering mod det, Pelle Peter definerede som ’lol rap’, da han sidste år var gæst i Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Altså unge, mestendels hvide rappere, der laver poppede, ret karikerede sange om at have penge, tage stoffer og stjæle damer over legesyge trap-beats.

Pattesutter, Baby Bino, Louis Valuta, Lillebittebock, Lil Hawaii, Pind Diesel, Valther Hvid og Michael Williams er navne på den imponerende lange liste af rappere i dén genre, der alle har fået spilletid i programmet, og det samme har miljøets godfathers: Emil Stabil, Johnson og MagerMayn.

Det er selvsagt sjovt nok, at den her slags rap får så meget plads på P3, men nogle gange kan man ikke lade være med at spekulere over, om noget af ’Sovsen’s sendeflade ikke burde give mere plads til den gaderap, der de seneste år er blevet så stor ved at tematisere ghettolivet.

Eller hvad med den mere lyrisk-poetiske rap, der står som antitesen til lol-rap? Både gaderap og lyrisk rap står ret stærkt for tiden. Førstnævnte repræsenteres blandt andet af folk som de somaliske sangere Omar og Jamaika, mens den lyriske rap har fået spændende repræsentanter som Artigeardit og Bobby Shams.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Pelle har strejfet genrerne ved at spille ting som gaderapperen Dayzon eller den lyrisk orienterede Young, men det virker som undtagelser, der ikke kan skjule, at ’Sovsen’ måske har en blind vinkel her – på trods af, at programmet ellers favner bredt.

For mens gæsterne har talt gaderappere som Sivas og Kesi, der jo er tidens største stjerner, er musikken, Pelle Peter Jensen spiller, oftest ret langt væk fra det miljø.

Det kan også ses med afrobeats-musikken, der dominerer hiphoppen kommercielt for tiden, men stort set ikke får nogen spilletid lørdag aften hos P3. Jeg har selv skrevet, at afrobeats-bølgen er stagneret kreativt, men det er alligevel opsigtsvækkende, at en stor del af den danske hiphopverden holdes udenfor hos ’Sovsen’.

Det er problematisk. For sætter man tingene lidt på spidsen, bliver sendetiden altså oftest tildelt de hvide, ironiske middelklasserappere fra lol-rappen, og ikke de rappere, der taler om ghetto og gadeliv. Det er synd, for det er jo netop mennesker, der er svært stillede, der historisk set har brugt hiphoppen som talerør.

Hvis ’Sovsen’ for alvor skal rumme det brede hiphopspektrum, er programmet også nødt til at tage dén del af scenen seriøst.

Læs interview: Med ’Sovsen’ er Pelle Peter blevet P3’s nye hiphop-boss: »Jeg bestemmer selv alt!«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af