Se spilleplanen til årets Spot Festival

Se spilleplanen til årets Spot Festival
Bisse.

Spot Festival annoncerede i går årets sidste nye navn: Århus Sinfonietta, der spiller musik skrevet af Arcade Fires Richard Reed Perry. I dag har de givet os årets tidsplan, og vi kan se, at årets første koncert er Pernille Rosendahl, der onsdag 9. maj kl. 14:30 skal spille på Spot Royal, efterfulgt af Iris Gold og Bogfinkevej samme sted.

De største scener, Scandinavian Congress Center og Musikhusets Store Sal, befolkes forventeligt nok af populære kunstnere som Kira Skov, Bisse, Saveus, Go Go Berlin og The Asteroids Galaxy Tour.

Ganske overraskende har navne som Baest, Kajsa Vala, Barselona og The Attic Sleepers også fundet vej dertil. Tillykke til dem, og vi håber naturligvis, at publikum også møder talstærkt op til deres koncerter.

Det vigtigste er dog selvfølgelig at tjekke de unge navne ud, der spiller på de mindre spillesteder, og når vi nærmer os festivalen, skal vi nok guide en hel del til årets program.

Spot Festival finder sted på diverse aarhusianske spillesteder fra den 9.-13. maj.

Gå på opdagelse i spilleplanen HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af