Diverse kunstnere

‘One’ kan kun betyde en ting, vi kommer til at høre mere til dette projekt, og tak for det.
Men når det nu er sagt, så er det faktisk et lidt mærkeligt album, det virker som om man har fået fat på seks singler. Og det er det egentlig også, den røde tråd i dette projekt er dansk elektronisk musik generelt, og ikke en enkelt genre.
Efter Danish DeeJay Awards i starten af februar, stod man tilbage med fornemmelsen af, at der kun var Rune RK til at repræsentere dansk elektronisk musik, men sådan er det heldigvis ikke(og hermed ikke et ondt ord sagt om Rune RK, der findes bare også andre dygtige danske musikere).

Radio Recordings: One er blevet til i Danmarks Radios studiefaciliteter – deraf navnet. Albummet indeholder så forskellige stilarter som down beat, ragga-2-step, house, tech house, industrial og acid techno, fordelt på henholdsvis Ben Horn feat. Ane, Geeza feat. LDM, Vildtand, Krew, Mikkel Metal og Lasse Lovelace.

Ben Horn feat. Ane ‘Daybreak’:
Ben Horn består af Lars B. og norske Mikkas, de har skabt et melodiøst og behageligt down beat nummer, som fuldendes af sangerinden Ane. Anes fløjlsbløde stemme bliver på behageligste vis akkompagneret af live musikere både i form af akustiskguitar, med noget der umisgenkendeligt minder om introen til ‘California Dreaming’, og strygere og fløjte… uhm behageligt.

Geeza feat. LDM ‘Oi Oi’:
Så er der fyret op for en god gang raga-2-step – bloody wicked!, >>… it’s lyrical lasagna.Med sig har han Patrick Thompson på vocal.
Nogen kalder også stilen for ‘hooligan house’, andre siger bare ohoi, mens mange vil sige >>ah lidt The Streets er det vel over detJa 25 timer var faktisk så lang tid det tog at lave dette nummer, og det er ganske vist.
Vildtand består af Krede(ja det ér ham fra D’ Store Mix), Anders Trentemøller(Naked Music) og Torsten Jacobsen(snart pladeaktuel med Banzai Republic).
House er dét, som det her nummer handler om. Inspiration er bl.a. hentet fra gode gamle Orbital, hvilket vil sige rendyrket house, uden forstyrrende inputs som f.eks. latin. Et lækkert svævende univers, der langsomt er bygget op med hvad dertil hører, bl.a. en viskende forførende kvindestemme, tung bas og et orgel, til at fuldende det mystiske lydbillede.
Mon ikke det er noget, vi kan forvente os at høre på Very Disco, når vejret bliver lidt varmere.

Krew ‘Industrial Dawn’:
Krew aka Dennis Uprock aka Dennis Bøg levere med dette nummer en solid omgang tech house – minimalistisk og enkelt. Dennis hoppede med på den elektroniske bølge i form af house og techno omkring 1990, det var dengang man kunne gå til et ordentligt rave. Men det er ikke kun denne form for musik der kører på Dennis’ computer, under navnet Abstract Soul har han leveret nummeret ‘Can’t I Be Loved’ til Nobody Beats The Beat: The Second Coming.

Mikkel Metal ‘Cann Cont’:
Tungt og simpelt, industrial eller tech dub kunne man også kalde det. Der er skåret ind til benet, ind til rytmen på dette nummer, så det nærmest er hypnotiserende, en rytme der lyder som var det ‘Personal Jesus’ med Depeche Mode, dog lidt langsommere.
At blive udgivet er ikke uvant for Mikkel Metal, han har tidligere udgivet på tyske labels.

Lasse Lovelace ‘Skacid’:
Manden fra Berlin, Lasse har rykket teltpælene op, og placeret dem godt og grundigt i den tyske hovedstad. Han har, efter at have begejstret det københavnske natteliv, bosat sig i Berlin hvor han pt. fylder dansegulvene, bl.a. har han også spillet til den nok så berømte ‘Love Parade’.
Med nummeret ‘Skacid’ er der dømt acid techno, hvilket bl.a. vil sige hård rytme fra start til slut krydret med en computerstemme, og en lyd af én, der banker teltpæle i jorden(kunne det være Lasse selv i Berlin). Der er ingen grund til at Lasse Lovelace skulle skræmme dansegalde tyskere væk med dette nummer, og ligeså med os danskere.

Tak kan der kun lyde herfra, en tak til producer og idémand Martin Rostbøll, der står bag dette 3-dobbelte vinylalbum, som også er udkommet på cd.