Polo

I løbet af blot fire numre, sprudler Polo af så meget musikalsk overskud, at man må tage hatten af, hvad enten man har hat på eller ej(!). Troels Abrahamsen synger så man næsten hører drøvlen og lungerne klaske rundt i ganen, samtidigt med at resten af bandet leverer et solidt håndværk, med masser af små, afbalancerede og finurlige detaljer. Dette er imponerende.

Future Times, The Beast, Wish You Were Here og The Charity Collector er selvsikre produkter fra et band, der ved hvad det vil med sin musik. Polo bevæger sig rundt i samme vande som The Cure, Jeff Buckley, Coldplay og Radiohead, uden at komme til at lyde helt som nogle af dem. Troels Abrahamsen synger som hver sang kan være hans sidste, og afslutningen af Future Times er helt fænomenal, hvor han udfordrer selveste Robert Smith (The Cure) i disciplinen “høje, melankolske klageråb”.

Polo udstråler en konsistent og overbevisende selvsikkerhed i deres numre, som savner sit sidestykke blandt de mange danske upcoming bands. De kan hermed statuere et eksempel. Det er svært at lægge fingeren på nogle umiddelbare svagheder, og som situationen er nu, finder jeg kun en: “Polo”. Derfor har jeg denne opfordring: Hey, ta’ og skift navn, mens I stadig venter på gennembruddet… Så undgår I uheldige associationer til Folkevogne, tekstiler, opdagelsesrejsende, vand, heste og røvsyg, britisk snobbesport generelt…