Department of Eagles

Det er efterhånden længe siden, at Daniel Rossen og Fred Nicolaus delte et trangt kollegieværelse i New York og brugte mere tid på at lave musik end på at sidde bøjet over studiebøgerne. Resultatet var albummet ‘The Cold Nose’, der var en musikalsk legestue med lån fra både electronica og folk filtret sammen i et mere eller mindre kontrolleret kaos af samples, temposkift og spraglede melodistumper. Det var en omgang legesyg drengerøvsballade fra teenageværelset, men ikke desto mindre både fantastisk fængende og charmerende i sin fjollede indpakning.

Hele debutens flimrende univers af uortodokse sammensætninger er dog tonet meget ned på ‘In Ear Park’. Faktisk er Department of Eagles ikke helt til at genkende ved første gennemlytning: Der er skåret drastisk ned på de utidige samples og brølende elektroniske beats, imens vokalharmonier, guitar og henslængte trommer har fået overtaget i lydbilledet. Der er stadig både lidt kaos, fjolleri og galskab, men der er kommet meget mere retning og helhed i udtrykket, dog uden at det er blevet kedeligt. Tvært imod.

Det mere folk- og singer/songwriter-prægede udtryk trækker tydelige spor til Rossens primære band Grizzly Bears brummende indiefolk, hvorfra både Chris Taylor og Christopher Bear har været udlånt til indspilningen af albummet. Men selvom Rossen også i Department of Eagles er drivkraften som sangskriver, så er der alligevel en nuanceforskel i forhold til bjørnene, for på trods af at det meget nære slægtskab ikke kan undsiges, så har kollaborationen Nicolaus/Rossen dog sin helt egen charme. Og numre som ‘No One Does It Like You’ og ‘Waves of Rye’ viser tydeligt, at duoen har fundet deres eget, forførende udtryk.

Department of Eagles. 'In Ear Park'. Album. 4AD/Playground.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af