Alcabean fræsede støjende hen over VM-tømmermændene på Roskilde Festival

Med en ny ep og rosende ord fra den legendariske musikkritiker David Fricke i bagagen var forventningerne store til det unge danske rockband, og de trådte også selvsikkert ind på scenen til hårdtslående trommerytmer.

Med klare referencer til rockscenens brug af vild/rolig/vild-dynamik, som Pixies udviklede i 80’erne og Nirvana perfektionerede i 90’erne, trak Alcabean øjeblikkeligt på en æstetik, hvor det kaotiske mødte det melodiske. Og til stor begejstring.

For selvom fremmødet var spartansk på grund af en fodboldkamp, der gik i overtid, formåede bandet trods dets unge alder at møde publikum med overskud, begejstring og professionalisme. Efter en solid start uden for meget slinger i valsen blæste ’Still Remember’ ud gennem højtalerne og understregede, at når lyden er med dem, så er Alcabean en sammentømret og dygtig enhed.

Og med singlen ’Bloody Pose’, en smadderfræser med mudret guitar, pumpende bas og skramlede trommer, cementerede de for alvor deres potentiale over for det voksende publikum, der var klar til headbange Danmarks VM-nederlag ind i glemslen.

Den musikalske opskrift blev til tider lidt ensformig med sin gentagne brug af metallisk pumbebas og lårtyk støjguitar. Men alt i alt en overbevisende optræden.

Læs også: Roskilde Festival: Fem koncertanbefalinger til mandag