‘Klovn’ afsnit 3: Casper og Frank afviger fra succesformlen

(Spoiler alert: Læs først, når du har set tredje afsnit i den nye sæson ‘Klovn’.)

Ugens »fedt, fedt, fedt«

Casper Christensen har med »fedt, fedt, fedt« skabt ’Klovn’s bedste catchphrase.

Og Casper er også et af tredje afsnits få lysglimt. Scenen, hvor han bagstiv og solbrillebærende møder en time for sent på arbejde og ender med at få Frank til at være røvhullet, er Casper-classic.

Det er desuden et godt eksempel på, hvorfor mænd som mig indimellem – seriøst! – ser ham som et forbillede. Caspers evne til at rode sig ud af selv den mest tåbelige og selvforskyldte knibe er inspirerende.

Læs også: 5 stjerner til ‘Klovn’ afsnit 4, der kan ses på TV 2 Play nu!

Den måske bedste Casper-classic er fra ’Klovn: The Movie’. Efter at have knaldet Pandekage-Ronja, og ovenikøbet ’tvunget’ Frank til at give hende en finger i røven, får han spundet historien, så det var Frank, der knaldede, og ham, der blev tvunget.

Efterfølgende siger han til Iben: »Jeg var så bange. Jeg anede ikke, hvad det var«.

Ugens lavpunkt (eller skulle vi sige »dukki-dukki«)

Hvor skal man starte?

Hitlers telefon er opgylp af Franks ’Mein Kampf’-fascination i afsnittet ’Nina, kære Nina’.  Men ikke nok med det: Nazi-artefaktet til fire millioner går også over i ’Klovn’-historien som det mest urealistiske plot device.

Alligevel er det værste slutningen, hvor Casper og Frank afviger fra deres succesformel –begge eller en af de to skal ende som klovn – og står tilbage som helte. De får popduoen Citybois til at aflægge en visit hos Franks datter Sel-Fie, (som jeg kalder hende, fordi hun mest af alt er teenagemopset og tager selfies), og så er alle glade. Lykkelige slutninger er ikke tragiske. Og uden tragik – ingen humor!

Nu skal jeg jo ikke fortælle et af Danmarks bedste manusmakkerpar, hvordan dramaturgi skal skæres, men det havde været sjovere, hvis Fie havde afvist Citybois som latterlige.

Det havde da i hvert fald smadret en række forkvaklede selvbilleder. Frank ville ryge endnu højere op på upassende-far-skalaen, Casper ville være ung med de forkerte unge – og de selvforelskede bydrenge ville få en velfortjent lussing.

Ugens mest markante birolle

Der er flere at vælge imellem (førnævnte Citybois, Lene Nystrøm eller hendes norske distanceblænderven, Terry), men prisen må gå til Matador-skuespiller Per Pallesen. Og det skal ikke forstås positivt. Pallesen er blottet for timing i den gumpetunge scene på restauranten mellem ham og Frank.

Når Pallesen forlanger en brystføler for at servere som tjener Boldt i Mias café, lægger det heller ikke op til hverken forargelse eller potentiel #metoo-debat. Det føles som en gentagelse af rutinen, der tidligere gav os Niels Hausgaards Bispebjerg-trick, Bent Fabricius Bjerres kyniske bordelejer eller Jørgen Leths pearl necklace-ekspert.

På den positive side gør den geniale Fætter Andreas (Roger Kormind) comeback, hvilket selvfølgelig får Frank på kant med hele det jødiske folk. Men det har vi også set før.

Ugens pinligste øjeblik

’#metoo’ indeholder det indtil videre suverænt pinligste øjeblik i sæson 7. Frank spiser sin datters menstruationsblod fra toiletgulvet – og bliver opdaget.

Det kan måske retfærdiggøres, hvis man følger afsnittets logik (nu prøver jeg i hvert fald): Frank er på en semitvungen »nulsukkerkur« og slubrer desperat alt op fra gulv og bordplader, der ligner syltetøj. Som i afsnittets åbningsscene. Men altså: Det er på toilettet, Frank. Come on!

Det ekstra pinlige består også i afsløringen: At Fie buster ham. Hvad mon der egentlig går igennem hendes hoved i det øjeblik? Det tør jeg ikke tænke på!

Det hele bliver i øvrigt værre for Frank, da han finder ud af, at han er blevet holdt udenfor: At Mia og Fie har skjult hendes menstruation for ham i to år. Hvilket, må det indskydes, måske har været en fornuftig strategi, når Frank nu beviser, hvor upassende og pinlig en far han er.

Bundlinjen

Ugens afsnit excellerer i pinlighed, når Frank for alvor kommer på kant med sin teenager-datter, Fie. Afsnittet er fattigt på ’Klovn’-regler, så vi kan passende foreslå én: Lad være med at slikke noget op fra toiletgulvet – særligt hvis det er rødt.

Overordnet er afsnittet dog både en smule for tyndt og for tykt. Og Frank og Casper, hvis jeg nu alligevel skal fortælle et af Danmarks bedste manusmakkerpar, hvordan dramaturgi skal skæres: Et ’Klovn’-afsnit må altså ikke ende lykkeligt!

Læs også: Anmeldelse af ‘Klovn’ sæson 7, de tre første afsnit