Lise Westzynthius’ album-comeback bjergtager med sit nærvær
Der er mange måder at opnå balance i sit liv på. For Lise Westzynthius har blandt andet shamanistiske ritualer, bevidsthedsudvidende plantemedicin og tantra-meditation udgjort den metafysiske og kropslige dannelsesrejse, hun har været på, siden vi sidst hørte fra hende på albumfronten.
Nu er musikken atter i fokus, og ligesom på forgængeren ‘Tæt på en kold favn’ fra 2012, hvor skilsmissen fra Peter Sommer blev bearbejdet, blotlægger den danske sangerinde følelser og refleksioner i et fintmasket tonesprog på modersmålet.
»Vågner med et chok midt i elskov / prøver på at ryste dig af mig / det som vækkes i søvnen / de slumrende lag er lag på lag af dig / du er et sår, der skarver«, lyder det med porøs sårbarhed og gribende nærvær i den bjergtagende ‘Fuck, du forlader mig aldrig’. Kvaliteter, der er sigende for det stilsikre fokus, der gør hele albummet enormt vedkommende.
Dette fokus kan tilskrives Westzynthius’ samarbejde med forfatteren Bjørn Rasmussen, som har leveret flere af de lyriske fraser – blandt andet i den stærkt fængende ‘Kaster dig op’, der desuden viser sangerindens blændende talent som komponist i elegante løb henover tangenterne.
Når den kreative kemi mellem Westzynthius og Rasmussen virker så selvfølgelig, er det dog for letkøbt bare at oversætte ‘Twin Peaks’-replikker, som er tilfældet i duetten mellem de to på den ellers musikalsk vellykkede ‘Laura Palmer’.
Det er dog en petitesse på et flot konstrueret album, hvor netop de rene linjer i teksterne gør, at materialet går rent ind – uanset hvilke musikalske gevandter, Westzynthius iklæder sine sange.
Med triphop-programmeringer og avantgarde-jazzet saxofon sigter ‘Mommo’ ikke mod at stryge lytteren med hårene, men ordenes klare hyldest til en elsket bedstemor er universelt relaterbare.
Den vedvarende kvalitet er denne ubesværede symbiose mellem en detaljeret produktion og et umiddelbart nærvær i materialet. Det giver nemlig ophavskvinden frihed og åbenlyst musikalsk overblik til at præsentere sine sange efter forgodtbefindende. Uanset om det er ‘Bulldozer’s intrikate groove, den dansable artpop i ‘Jeg har en ven’, eller når Westzynthius sætter stævnemøde med et mere intimt singer/songwriter-univers på de akustiske ‘På den anden side’ og titelnummeret, der svæver mod stormfulde højder med en nordic noir-poesi.
Med et klart elegant greb om modersmålet og en gennemarbejdet musikalsk diversitet er ‘Ja’ et helstøbt værk med blivende værdi. Westzynthius har gennemgået en eksistentiel selvudvikling som menneske, der har sendt hende endnu mere styrket og afklaret tilbage i tilværelsen som kunstner.
Kort sagt:
Den danske sangerinde har været på en eksistentiel dannelsesrejse, der har styrket hende som kunstner. Med fængende musikalsk alsidighed og et klart elegant greb om de dansksprogede tekster har Lise Westzynthius skabt et helstøbt værk, der bjergtager med sit nærvær og en personlig tone, der er universelt relaterbar.