Lise Westzynthius ‘Tæt på en kold favn’

Lise Westzynthius har været savnet på udgivelsesfronten længe. ‘Tæt på en kold favn’ er således både hendes første album i fem år og det første rent på dansk. Måske har hun ladet sig inspirere af eks-husbonden Peter Sommers succes i samme felt.

Det selvproklamerede skilsmisseværk er et utroligt kontrolleret, elektronisk betonet og måske også lidt stift album. Numrene virker konstruerede, som stilleben-opstillinger på roterende tallerkner. Det er der undertiden også en kølig charme i. Eksempelvis bjertager numre som ‘Lukker mig om dig’, ‘Se, uden hænder’ og i særdeleshed ‘Glimt’ med hypnotiske, cirkulære dubtechno-pulserende backingtracks, ikke helt ulig hvad Westzynthius’ tidligere Luksus-bandmakker Mikael Simpson også har rodet med.

Det åbnende titelnummer og den piskesmælds-strenge ‘Jeg glæder mig (til at slå dig ihjel)’ iscenesætter som albummets yin og yang Westzynthius som henholdsvis offer og bøddel med drabelige linjer som: »Du har kørt mig over / men du vender tilbage hver dag / du vender tilbage og spinner hjul i mit blod«, og: »Jeg glæder mig til at slå dig ihjel / partere dig / putte dig i kasser, farvel«. Det kræver ikke et geni at regne ud, at bruddet med Sommer især spøger i skæringer som disse.

Coveret af ‘Sangen om langfart’ med dens forfatter Sebastian på gæstevokal bibeholder sit vise-islæt, men falder smukt ind blandt Westzynthius’ egne børn med sit bastante synth-groove. Det lysende klare højdepunkt er dog den mere rockede lukker ‘Malurten i mit blod’, som er et i så særklasse smukt nummer, at resten af skiven næsten kommer til at synes som en slags tilløb.