Holograms

New Way of Danish Fuck You-enklaven med Iceage i spidsen har spildt sin giftgrønne galde ud over landegrænserne, og med stockholmske Holograms’ ankomst i feltet er der i stedet ved at tegne sig en front af skandinaviske punkbands, der redefinerer et musikjournalistisk pladderudtryk som ‘den nordiske grundtone’ markant og kontant.

Svenskerne føjer skingre, plagede og til tider helt dissonante maskinstormer-synths til den kolde, skurrende og nærmest passivt-aggressive, skiftevis snerrende stramme og mismodigt sløsede postpunk-niche. Og så er de mere tilgængelige end deres danske brødre.

Holograms har talent for skæve one-off-idéer, som netop bærer mange af de helt korte treminutters punkknaldperler fulde af ung, svensk livslede i guldstol. I albumsammenhæng kommer det dog hurtigt til at lyde en smule halvgjort, når en god håndfuld af disse små selvomsluttende ellipser falder igennem som byggesten.

Læs også: Top Track: Holograms ‘ABC City’

Man savner måske en rød tråd, der kunne binde numrene endnu mere sammen, og fornemmelsen, af at nærværende 12 sange måske mere eller mindre var, hvad der foreløbig kunne presses ud af bandet, er overvældende.

Det kommer let til at lyde lidt pedantisk, så i opvejning indrømmer jeg, at ‘Holograms’ er en godkendt debut, som blot ikke helt kvalificerer det enorme potentiale, man fornemmer at bandet besidder. Især albummets anden halvdel er bundsolidt og burde måske bare have været udgivet som en ep.

Singleforløberen ‘ABC City’ gynger rastløst og nervøst op og ned, ‘Stress’ følger strålende op som albummets måske mest catchy nummer, ‘A Tower’ lyder som et majestætisk men elmast-afpillet og kun halvfærdigt skelet til en af Fucked Ups mastodontpunk-hits, mens lukkeren ‘You Are Ancient (Sweden’s Pride)’ lyder som en fjern fætter til nummeret, der tilsvarende lukkede No Ages seneste album – ‘Chem Trails’.