De færreste var vel i tvivl længere, men nu er det i hvert fald en realitet: Kirsten Birgit er tilbage på Radio24syv efter et mediestunt, der havde sendt hende og makkeren Rasmus Bruun på højomtalt eskurs til Den 2. Radio.
Det var programchef Mikael Bertelsen, der lidt i kl. 15 skrev i et tweet, at ‘Den Korte Weekendavis’ er tilbage på Radio 24syv, og nu kan comebackprogrammet høres på Radio24syv (det er vist i skrivende stund ikke ude som podcast, men kan findes på 24syvs site).
Læs kommentaren: Pointen med Kirsten Birgits mediestunt? Den skabte medierne selv
Bertelsen konstaterer, at man i fremtiden spiser Kirsten Birkes 21. september for at fejre den nye medievirkelighed. Det er en reference til, at Kirsten Birgit hver dag købte birkes på Den 2. Radio hos den lokale Føtex, hvor det var magtpåliggende, at Kirsten og Rasmus huskede at få mærker med til radioforstanderen Jytte. Det var et skænderi mellem Jytte og Kirsten om selvsamme mærker, der i sidste ende afbrød samarbejdet. Nå ja, og så ændrede Kisser kortvarigt navn til Kirsten Birkis, da det stod klart, at 24syv ejede ophavsretten til hendes rigtige navn. Okay, lang historie…
Men det korte og det lange: Seniorkorrespondenten er tilbage på moderkanalen efter et udsøgt komponeret stunt.
Den Korte Weekendavis er tilbage på @Radio24syv.
På St. Bededag spiser man hveder fordi der ikke må arbejdes.
I fremtiden spiser man Kirsten Birkes d. 21/9, for at fejre den nye medievirkelighed.
Så spørg efter en Kirsten Birkes hos din lokale bager. pic.twitter.com/VvdhkqzkX5— Mikael Bertelsen (@BertelsenMikael) September 21, 2018
Læs kommentaren: Pointen med Kirsten Birgits mediestunt? Den skabte medierne selv
Læs også: Er vi vidne til den mest gennemførte prank i dansk mediehistorie?