Grizzly Bear

»Aw man, that is such a great make-out record!« Det var ordene fra Grizzly Bear, da jeg engang dj’ede ‘Home’ med Six Organs of Admittance, da de varmede op for Efterklang på Voxhall. Nu har Grizzly Bear selv fremtryllet den ultimative ‘make-out record’. Sugende labyrintisk musik hvor et nysgerrigt og opfindsomt lydbillede går hånd i hånd med bedårende melodier.

‘Veckatimest’ er et af årets mest imødesete album, og ligesom de hysteriske forventninger forud for Animal Collectives seneste album, indfries disse her ovenud tilfredsstillende. Det er psykedelisk folkpop, men selvom der kigges nostalgisk tilbage til den varme, organiske lyd hos Todd Rundgren, The Band og Beach Boys, så er der en usvigelig fornemmelse af, at albummet ikke kunne være lavet på noget andet tidspunkt end nu.

Numre som ‘Southern Point’, ‘Fine For Now’ og ‘Dory’ starter diskret ud for sidenhen at blive løftet op til ekstatiske højder af percussion og guitarekvilibrisme. ‘Two Weeks’, ‘Cheerleader’ og ‘About Face’ er snigende sensuel og soulet og samtidigt fængende funky sengekammerpop, som såvel D’Angelo som Jens Lekman kommer til studere i årevis.

Vokalen kæler for dine øregange med tekster om det svære i at nærme sig hinanden. Det er den verden, Todd Solondz profetisk skildrede i filmen ‘Happiness’: Mennesker ude af stand til at kommunikere deres kærlighed til andre. Meget sigende er ‘Veckatimest’ opkaldt efter en ubeboet ø udenfor Massachusetts. Den er et tårefremkaldende testamente over vores tid, om det vigtige i at nedbryde kvælende selvbegrænsninger.