Oneida

Noget stort internationalt gennembrud er det aldrig blevet til for kultbandet Oneida. Til gengæld kan de tre new yorkere glæde sig over en, ganske vidst begrænset, men til gengæld ekstremt dedikeret fanskare. Alene med tilblivelsesprocessen af deres syvende album, ‘The Wedding’, i baghovedet forstår man lidt bedre, hvorfor det forholder sig sådan. De tænker ganske enkelt for utraditionelt til det brede publikum.

Processen startede allerede i begyndelsen af 2001, da bandet besluttede at bygge en gigantisk spilledåse, og lade den agere fundament for “The Wedding”. Kort efter begyndte de arbejdet i den lagerbygning, som også indeholder bandets eget studie, og med drivtømmer, brugte motordele, søm og mere end 70 savklinger færdiggjorde de det utraditionelle instrument.

Lydende fra den enorme spilledåse suppleres på albummet af distortede guitarer, alverdens elektroniske instrumenter, trommer og strygere, og det hele spilles med opfindsomhed og uden skelen til gængse skabeloner og “god smag”. Det psykedeliske touch, som altid har været Oneidas varemærke, indtager også denne gang en fremtrædende rolle i albummets melankolske lydunivers, hvortil også den fremragende rytmesektion bidrager til en overordentligt vellykket helhed.

Inspirationskilderne er ikke bare mange, de er også vidt forskellige, og netop her skiller “The Wedding” sig positivt ud fra mængden af nye albums. Der er nemlig ikke blot tale om anderledes tænkning, men også om en række fremragende sange. En kombination der på bedste vis viser os, hvilket enormt musikalsk overskud Oneida besidder.