Marissa Nadler

»Jeg har godt nyt i dag, til os der venter nederlag. En engel er iblandt os«. Sådan sang Povl Dissing engang, men gad vide om ikke han ville bryde ud i samme sang i dag, hvis han stødte på Marissa Nadler. Jeg tror det.

Det er i hvert fald svært at gå upåvirket fra et møde med den amerikanske sangskriver og syngende vidunder, der siden sin solodebut i 2004 har genoplivet folkgenren og singer/songwriter-traditionen. De fleste kan sætte sig ned med en guitar og synge ind i en mikrofon, men det er de færreste, der kan gøre det så overbevisende, ubesværet og himmelsk forførende som Marissa Nadler.

Men ak og ve, forandring fryder jo som bekendt, og på sit fjerde album ‘Little Hells’ har Nadler derfor hyret produceren Chris Coedy (TV on the Radio, Gang Gang Dance og Grizzly Bear) til at pifte tingene lidt op. Heldigvis gør han ikke så stor skade, som man kunne have frygtet.

‘Heart Paper Lover’ er en kølig og isnende smuk wurlitzer-drevet ballade, ‘Rosary’ driver ligeledes langsomt af sted på en bund af lap steel og akustisk guitar, og treenigheden ‘Little Hells’, ‘Ghost & Lovers’ og ‘Brittle, Crushed & Torn’ får tiden til at stå stille. Et par gange tilføjer Coedy en trommemaskine og lidt elektroniske fiksfakserier, men det er kun den Kate Bush-lignende ‘Mary Comes Alive’, som for alvor fremstår forceret. Resten er lyden af en engel.

Marissa Nadler. 'Little Hells'. Album. Kemado/VME.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af