Det var Drakes egen producer og ven, der røbede hemmeligheden om hans søn – siger Pusha-T

Det var Drakes egen producer og ven, der røbede hemmeligheden om hans søn – siger Pusha-T

Forleden delte Drake sine tanker om beefen med Pusha-T og Kanye West – her forklarede han blandt andet, at han troede det var Kanye, der havde fortalt Pusha-T om hans hemmelige søn Adonis. Netop Drakes søn, som han har med pornoskuespilleren Sophie Brussaux, blev et centralt element i Pusha-T’s brutale diss-track ‘The Story of Adidon’ fra tidligere i år.

Men det var faktisk ikke Kanye West, der fortalte Pusha-T om Drakes barn. Det var produceren Noah ’40’ Shebib, der er Drakes højre hånd i studiet. Han var nemlig kommet til at tale over sig til en kvinde, han har set, som så har fortalt historien videre. Det siger Pusha-T i hvert fald selv i et nyt afsnit af Joe Buddens podcast.

»Informationen kom fra 40. Den kom ikke fra Kanye overhovedet« fortæller Pusha T i podcasten: »40 har noget kørende med en kvinde… han taler med hende hver dag. (…) og i sidste ende fortæller han, at han er utilfreds med visse ting. (…) Blandt andet fortæller han, at Drake har et barn. Og at der var en rejse, alle var med på, for at se barnet og give ham gaver. Og kvinden afslører så alle de informationer«.

Rapperens påstande er ikke kun kontroversielle, fordi 40 jo er Drakes hovedproducer, men også fordi Pusha-T angreb 40 på det ovennævnte diss-nummer. På ‘The Story Of Adidon’ gjorde han nemlig nar med, at produceren lider af multipel sklerose.

Nu prøver Pusha-T således at så splid mellem sine fjender ved at sige, at det er 40, der er skyld i, at Drakes hemmelighed kom ud. Endnu et exceptionelt ondskabsfuld, men også ret kløgtigt skaktræk, ser det ud til. Og også et tegn på, at den her beef måske ikke er helt slut alligevel.

Læs også: Drake taler ud om sin beef med Pusha-T og Kanye: »Det her er ikke noget, jeg nogensinde ønsker at blive husket for«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af