The Noisettes

Den svære toer er der, hvor et band skal vælge, om den lyd, der viste sig succesfuld på debuten, skal videreføres. Eller om man skal være dristig og gå nye musikalske veje. Britiske The Noisettes har valgt det sidste. Debuten var et slagfærdigt rockalbum, og med vildkatten Shingai Shoniwa som frontkvinde lå en sammenligning med amerikanske Yeah Yeah Yeahs lige for. Den punk-attiude er helt væk på opfølgeren ‘Wild Young Hearts’, og The Noisettes arbejder nu med mere letspiselig pop.

Energien er i top, og den sprælske førstesingle ‘Don’t Upset the Rhythm’ appellerer både til dansegulvet og radioen. I hvert fald har BBC Radio ikke været karrige med at spille den, og nummeret har også allerede været P3’s Uundgåelige. Det er en af den slags sange, der bider sig fast i hjernebarken, og med sit simple omkvæd er den nem at nynne med på. Samme legesyge er der også på titelnummeret, hvor lalala-sang, håndklap og hoppende piano gør det svært at ignorere de smittende rytmer. Et sikkert hit der passer fint til sommerfesten.

Lidt af de skarpe kanter er dog bevaret med den forvrængede guitar på ‘Beat of My Heart’, og på det soul-inspireret ‘So Complicated’ viser bandet, at flere af medlemmerne har jazzbaggrund. The Noisettes leverer langt fra noget originalt album, men er du til uskyldsrent og godt popsnedkeri, er det her udmærket selskab.